Sådan laver du nem hybenmarmelade

Sådan laver du nem hybenmarmelade

Lad os nu bare sige det, som det er. Hyben smager dejligt, men er pisse irriterende at pille. Så er det sagt. Men i denne guide har jeg et tip til, hvordan du kommer lidt lettere om ved hybenpilningen (er det et ord..?). Jeg kan rigtig godt lide at lave vores mad fra bunden, når ellers tiden tillader det, og helst også af økologiske råvarer. Og nu har jeg altså kastet mig over marmelade og det er overraskende nemt. Kog nogle bær og bland noget syltesukker i.

Vi var på Samsø i sidste uge og havde lånt et sommerhus LIGE ned til vandet. Hybenbuskene voksede over alt og jeg plukkede en orn´li posefuld, inden vi tog hjem.

Derefter tog vi i IKEA på rigtig Jørgen og Merete – manér og købte alt for mange patentglas og mig og remouladeprinsessen brugte vores barnevognstræning på, at gå i Fakta og hente syltesukker. De havde desværre ikke økologisk syltesukker, så jeg købte det konventionelle, for jeg ville gerne igang.

Sådan gør du: 

Skyl og pluk den grønne top af frugterne. Put dem i en gryde og kog dem ca. 15 min.

 

Hæld vandet fra og blend det hele med en stavblender – med kerner und alles. På den måde bevarer du også skrællen, som er med til at give smag.

Tag en si og mas frugtgrøden igennem med en ske, så du sier kernerne fra.

 

Kog grøden op med kornene fra en vanillestang – bare kog stangen med også. Ca. 10 min.

Jeg havde 1200 gr grød og tilsatte 600 gr syltesukker og kogte grøden op igen.

Hæld det på skoldede glas – hvis der sidder en rest af bakterier i glassene, holder marmeladen sig ikke særlig længe. Luk glassene og opbevar dem køligt.

Voila.

God fornøjelse:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Det er bare en fase…

Det er bare en fase…

Mor. Nå ja. Det er jo faktisk det jeg er. Og kan nu skrive 4 måneder som mor på mit CV. Der sker hele tiden noget, som gør hverdagen en smule mere besværlig, men samtidig er der ting, som bliver nemmere hele tiden. Når noget bliver nemmere, dukker der bare noget nyt op. Alt sammen er en fase med vores lille remouladeprinsesse.

Hvis jeg læser på min 3 måneders status, sov baby igennem for en måned siden. Det var også bare en fase. Det sker så ikke mere. Nu er vi tilbage til et par gange om natten og vi er blevet ret ferme udi liggende amning. Ikke fordi jeg sover af den grund, for når hun kommer til at slippe, bliver hun så skide sur, hvis ikke jeg hurtigt får maden ind i munden af hende igen. Bevares, jeg kan også godt selv blive sur, når jeg er sulten, så jeg kan da godt forstå hende. Jeg kan mærke at hun har mit temperament. Det skal nok blive fornøjeligt med tiden.

Apropos amning. Det er virkelig skønt og nemt at kunne give sit barn mad og jeg synes også for det meste, at det er ret hyggeligt. Men hun er jo 100% afhængig af mig og jeg kan ikke være væk ret længe af gangen fra hende. Jeg kunne bare vælge at pumpe lidt ud til hende og lade far give hende det på flaske. Men det er jeg faktisk heller ikke så vild med, selvom jeg ofte overvejer det. Jeg er ret ambivalent omkring det og glæder mig rigtig meget til opstart af rigtig mad, så vi kan skrue lidt ned for amningen (Jeg føler mig lidt skyldig ved at sige det, lidt som hende den dårlige mor. Håber der er andre, der også har det sådan, så har jeg knap så dårlig samvittighed). Jeg er et ret aktivt menneske og har brug for at komme lidt ud, især for at snakke med andre voksne mennesker og føle mig sådan helt almindelig. Det er nok den største omvæltning – at jeg er meget hjemme. For et par måneder siden var jeg en del ude at gå tur, handle ind og i den dur. Men det var før barnevognsstrejken.

Selvom vi har brugt barnevognen hver eneste dag, siden hun blev født, ville hun pludselig ikke ligge der mere. Vi kunne måske gå 500 meter og så gik hun helt amok. Græd og græd og var helt ulykkelig indtil hun blev taget op. Så blev ringslyngen fast inventar i barnevognen og det skete ikke sjældent, at naboerne sendte mig medlidende blikke, når jeg kom gående med baby i slyngen med barnevognen skubbende foran mig. Det kom samtidig med en lidt besværlig amning, hvor hun ofte skreg, når jeg lagde hende til = jeg kunne ikke rigtig komme nogen steder. Fuck. My. Life. Og gudskelov for nemlig.com. Så sent som i sidste uge var jeg til møde tidligt om formiddagen og havde allieret mig med far Jørgen. Han går rundt med barnevognen indtil baby bliver sulten. Lige præcis den dag gad hun godt ligge i barnevogn halvdelen af vejen. Da hun vågnede gad hun hverken spise eller ligge mere i barnevognen. Jeg måtte så gå hjem med hende i ringslyngen. Igen.

Det er heldigvis blevet bedre og vi har barnevognstrænet (ja, det er et ord). Og jeg ønsker mig flere rolige ture i skoven.

For jeg er fast besluttet på, at hun skal lære at sove i den og føle sig godt tilpas der – for godt nok er det dejligt at vikle og der er søvngaranti – men det er simpelthen for tungt at bære rundt på hende, hver gang hun skal sove. Så vi går og går, indtil hun falder i søvn i barnevognen og jeg kan sætte hende under æbletræet. Og det er da sket nogle gange, at hun har taget en rigtig lang lur. Når hun sover for sig selv, sover hun længere. Når hun sover i viklen vækker jeg hende tit, når jeg laver noget. Og det lille nervesystem skal have ro og lange lure, så det kan udvikle sig. Hun er også god til at tage powernaps og det dur altså ikke. En meget klog veninde jeg har, gav mig det råd, at jeg skulle forsøge at forlænge luren, når hun vågner efter 30 min. Så når hun vågner triller jeg lidt med hende eller ammer hende til en lur mere. Og det hjælper. Og så er det super fedt at have hænderne fri til at lave noget andet. Nu har vi lige holdt ferie på Samsø, hvor der stort set kun er blevet viklet. Så nu går vi all in på barnevognstræning. Sådan så det i øvrigt ud på Samsø:

Alt er bare en fase.

Ha´ en skøn lørdag aften og kys hinanden lidt ekstra her i weekenden:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Velkommen til FruFrilda!

Velkommen til FruFrilda!

Dette indlæg er for alle Jer nye læsere, der er begyndt at følge FruFrilda eller blot tilfældigt kigger forbi, for at se hvad der sker her. For nylig er jeg nemlig blevet en del af Momsternetværket – et bloggernetværk med en masse skønne mødre, der blogger om alt mulig forskelligt. For Jer der er vant til at følge med på FruFrilda, vil jeg stadig fortælle om mine sy – og strikkeprojekter og mit liv som mor. Så indholdet forbliver det samme.

Jeg hedder Christina og det er mig der står bag FruFrilda. Det er mig du kan se på billedet til højre med den røde stjernekjole og gummistøvler. Billedet er taget om formiddagen på min bryllupsdag. Jeg tror billedet fortæller en hel del om, hvem jeg er og hvordan jeg er. I hvert fald har vi det ret sjovt herhjemme i forstadsdanmark. Jeg er gift med Christian og sammen har vi remouladeprinsessen på 4 måneder. Navnet kommer af, hvor mange (som i virkelig mange) bleer jeg skiftede med lort de første par måneder, men faktisk er det ikke så slemt mere, så overvejer, hvad jeg nu skal kalde hende. Derudover har jeg to katte. Den gamle kat Mille har jeg haft i 13 år og jeg græder hver gang hun er syg eller er på udflugt i flere dage. Jeg kan ikke gøre for det, jeg er bare så glad for den kat og Christian tror, at han har reddet mig fra at blive en meget sær kattedame. Så siger vi det.

Her på bloggen kan du læse om syning og strik. Jeg kan godt lide at sy og strikke i vintagestil, men det bliver også til andre slags projekter. I øjeblikket syr jeg del ammekjoler og jeg har også lavet en syvejledning til en ammekjole, hvis du skulle være til den slags. Jeg elsker at strikke og har gjort det lige  så længe jeg kan huske.

Derudover kan du også følge med i livet hos Jørgen og Merete. I virkeligheden er det Christian og jeg, men Jørgen og Merete er vores lidt mindre flatterende side. De er sådan lidt Hr. og Fru Danmark – agtige og går meget op i at tage sig ordentligt ud, så alt ser godt ud udefra og at have flotte blomsterkrukker ude foran huset. De går op i, hvad naboerne nu laver og kører i IKEA, fordi de kan få gratis kaffe på deres family-kort. Du kan få en nærmere intro til Jørgen og Merete her.

Hvis du blot gerne vil følge med i mit liv som mor, kan du følge med under fanen hverdag, som du finder øverst på siden. Der kan du i øvrigt også finde de andre menuer.

Nå ja, og når jeg ikke blogger eller er på barsel, læser jeg en kandidat i ergoterapi på Syddansk Universitet. Men det skal jeg først igang med d. 1.2.18. Så jeg har masser af tid til at vænne mig til, at andre skal passe mit barn.

God fornøjelse her på bloggen og hvis du har lyst kan du  følge mig på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Kærlig hilsen Christina

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Sommergul med et strejf af vintage

Sommergul med et strejf af vintage

Altså kjolen. Kjolen er gul. Med smarte kanter. Der er jo ikke meget sommer at hente i øjeblikket, så måske denne gule sag kan gøre lidt ved feriehumøret. Ikke at jeg sådan for alvor mærker det der feriekoncept. Barsel er ligesom bare en stor masse af dage, der ligner hinanden. Når det så pisser ned, er det endnu mere mudret. Og med en baby der af og til barnevognsstrejker, kan det godt blive en smule trivielt at være indenfor. Hele tiden.

Det gule stof er super lækkert jersey i god kvalitet fra MeterMeter. I øvrigt har jeg købt flere forskellige slags stof ved MeterMeter og det er altså virkelig lækker kvalitet. Jeg er færdig med at købe jersey i dårlig kvalitet! Med mindre det skal bruges til en testkjole.

Den brun-blomstrede kant er fra Vintage in my heart, en super fin webbutik med mange lækre retrosager. Også dette er i lækker kvalitet.

Kjolen er pænere i virkeligheden end på billederne. Til gengæld pynter æblerne på billederne og gør det ligesom lidt mere instavenligt. Og som altid er den ammevenlig.

Jeg tror, det bliver den sidste jerseykjole i denne omgang. Jeg har nemlig en del vævede stoffer, jeg skal til at igang med. Jeg er bl.a. igang med at tegne og tilrette mønster på en 50´er skjortekjole. Det er et lidt større projekt, så der kan godt gå noget tid, før du får at se flere kjoler.

Ha´ en skøn søndag aften:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Blå strik med norsk mønster

ENDELIG!

Jeg er langt om længe blevet færdig med den fineste strikketrøje til mig selv. Garnet er uld og så tilpas tyndt, at trøjen er perfekt til kølige (ja ok, kolde) sommeraftener. Garnet blev købt som et strikkekit hos Garn-Garagen, som du kan finde lige her. Det har taget mig virkelig lang tid at strikke den, fordi der jo pludselig kom en baby midt i det hele. Jeg er helt vild med mønsteret og synes simpelthen, den er så fin.

Og igår stod jeg så der i en strikkekrise, fordi jeg jo så absolut ikke har én eneste meter garn. (Ja ok. Jeg har to kurvefulde + det løse, men de kan ikke bruges til det vintagestrik, jeg gerne vil strikke.) Det betyder, at jeg idag har bestilt nyt garn til to strikkeprojekter. Til mig selv. Mig mig mig. Og jeg har brug for at trøste mig selv med nyt garn, for min 13 år gamle Mille-kat, har ikke været hjemme i 3 dage. Jeg er sikker på, hun ikke kommer hjem igen, så der er lidt sørgestemning her for tiden. Det er aldrig sket før, at hun har været væk så længe. Og jeg savner min gamle kat. Tænk, hvis hun nu er lukket inde et sted og ikke kan komme ud? Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på det, så jeg drukner det i garnindkøb.

Glæder mig til at vise Jer mine nye strikkeprojekter og syprojekter. Men indtil da, bruger jeg tiden på at lede efter min kat.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Ugens kjole og lidt mønstertilretning

Denne uge har budt på en lille baby der helst vil sove på sin mor, så det begrænser selvfølgelig syningen lidt. Jerseykjoler er jo heldigvis som udgangspunkt ret taknemmelige, så det tager ikke en krig at lave dem. Jeg har forsøgt mig med en prøvemodel efter mønstertilretning på en onion 2056. Det er jo sjældent at et standardmønster passer helt perfekt, så jeg må næsten altid sy en kjole ind i taljen og denne gang, har jeg måtte flytte på overskæringen ved brystet. Sådan er det åbenbart med ammebryster. Jeg lagde 5 cm til ved bryststykket i længden og 2 cm i bredden ind mod brystet. Det sidste for ikke at kjolen blev alt for nedringet. Det kan blive så frygtelig upassende. Du kan se ændringen her:

Nu ved jeg ikke skide meget om mønsterkonstruktion, så der er sikkert en anden, mere korrekt, måde at gøre det på. Men resultatet er blevet fint synes jeg. Måske du har nogle bedre tips til mønsterkonstruktion? Kjolen var egentlig beregnet som en testmodel, men jeg kommer nu nok til at bruge den alligevel. For den er, som alle andre af mine kjoler i øjeblikket, ammevenlig.

   

Apropos mønsterkonstruktion, så har jeg givet mig selv en sommerferiegave. Jeg har investeret i et nyt onlinekursus fra Skaberlyst, som jo i virkeligheden er hende (Signe Eriksen), der har lært mig at sy. Jeg synes det er mega genialt med online sykurser, fordi jeg kan gå dem igennem, når jeg vil og har tid. Signe har virkelig skruet nogle gode kurser sammen, så har du lyst til at lære at sy, behøver du altså ikke melde dig på et fysisk sykursus. Kurset hedder 12 bluser og kjoler til levende stof og jeg håber, at jeg bliver bedre til at sy i vævet stof. Og så vil jeg virkelig gerne vide noget mere om, hvordan jeg tilretter mønstre, så de kommer til at passe mig rigtig godt. Derudover har jeg også hentet et gratis PDF mønster på en bluse fra Howtodofashion, som jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med. Men lige nu, er det mest ammevenligt tøj jeg går efter.

Og så har jeg i øvrigt lige fået tilsendt to gamle originale vintagemønstre fra 50´erne, men mere om det i en andet indlæg.

Min næste kjole er jeg igang med at klippe stof til i disse skønne farver:

Det bliver en skøn sommer!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

3 måneders status

Hvis jeg bare kigger 4 måneder tilbage, ved jeg simpelthen ikke hvad jeg fik tiden til at gå med. Jo altså, jeg syede vel lidt og strikkede såmænd også. Men hvad med ud over det? Prioriteterne er blevet ganske anderledes og lige i øjeblikket ser en dag nogenlunde sådan ud:

Hvis jeg er heldig sover baby igennem og skal ammes kl 5. Jeg sover lidt videre bagefter og baby sover måske til kl. 9 = alenetid og kaffe til mig (klasse). Herefter er det slut med de lange lure. Baby bliver træt. Jeg vugger hende i søvn på arm, hvis hun ikke gider vikles. Baby sover, jeg lægger hende i barnevogn. 20 min. senere vågner baby. Baby tages op, baby vugges i søvn, baby lægges, baby vågner, baby vikles, baby ammes, baby pludrer, vi træner rygmusklerne på baby, baby vugges, baby lægges, baby vågner, baby vikles osv. osv. osv. Powernaps er det nye sort og baby ved tilsyneladende ikke, at babyers neurologiske udvikling har godt af at sove lange lure. Nuvel, imorgen er der atter en dag og jeg håber hver morgen, at idag sover hun lidt længere. Sidder hun i viklen, kommer jeg tit til at vække hende og de dage, hvor jeg kunne sætte mig ved symaskinen med baby i viklen er slut. Hun vågner simpelthen, når overlockeren kører for fuld smadder. Alligevel har jeg aldrig produceret så mange kjoler, som efter jeg er gået på barsel. Jeg bestiller i øvrigt alt for meget stof og jeg håber, jeg kan nå at sy i det hele inden jeg starter på studiet igen. For pludselig er barslen slut og andre mennesker skal passe hende og jeg dør langsomt over, at jeg ikke kan være sammen med hende hele tiden. Godt det er far, der skal starte hende i vugger.

Barnevognen er vi heller ikke venner med i øjeblikket. Vi når at gå én km, inden baby bliver sur og holder ikke op med at græde, før hun kommer op igen. Så nu er viklen fast inventar i barnevognen, hvis jeg ikke skal svede mig selv fuldstændig ihjel. I viklen er der stort set aldrig problemer. Jeg tager det som et udtryk for, at baby gerne vil være tæt på os og det synes jeg da, at hun skal have lov til. Alt det hun vil. Men jeg savner mine lange gåture. Det synes jeg er nemmere med en barnevogn end med en vikle på mig. Jeg ved f.eks. ikke hvordan jeg skal komme i Rema efter billige bleer, så længe hun ikke kan lide sin barnevogn. Det er en fase. Det er en fase. Det er en fase.

For ikke at tale om amningen. Vi kører lidt et spil i øjeblikket, hvor jeg må snyde maden i baby. Helst stående. Det der med at sidde ned og lægge hende til, er kun noget der kan lade sig gøre, hvis hun nærmest er sovende. Hvis hun er alt for vågen, laver hun flitsbuen og skriger af mig. Så det der med at brunche er en smule svært i øjeblikket. Så meget for overskudsmor.dk. Det er en fase. Det er en fase. Det er en fase.

Mit hår falder forresten af og jeg finder mine lange mørke hår overalt. Selv i babys ble. WTF. Dagene er blevet kortere, fordi jeg går i seng kl. 20 med baby. Min skulder gør nas, mine fødder er ømme, men jeg er i det mindste holdt op med at tjekke, om hun trækker vejret, når hun sover. Det var også bare en fase.

MEN…når hun om aftenen ikke kan falde i søvn i den fine sidebed, tager jeg hende over imellem os og hun kigger på mig med sine store blå øjne og jeg har lyst til at stoppe tiden og nyde, at hun er lige præcis, som hun skal være. Jeg elsker hende ubetinget og lover hende hver dag, at jeg aldrig nogensinde vil slippe hende, at jeg altid vil passe godt på hende og at hun altid kan komme hjem (hvis hun overhovedet får lov at flytte hjemmefra).

Seriøst, det er mega fedt at være blevet mor, det er vildt dejligt at have barsel og jeg nyder alt. ALT. Og jeg har en virkelig nem baby ift. så mange andre, som stort set kun græder, når hun er træt – eller bliver vaccineret. Men hvem fanden synes også det er et hit! Dagene flyver afsted og jeg må evaluere med mig selv, at de første tre måneder er gået virkelig godt. Vi har udfordringer undervejs, men jeg er ikke træt og det er en stor hjælp. Tak til baby for, at jeg må sove om natten. Som regel.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Syvejledning til ammekjole

Jer der følger kontinuerligt med her på bloggen ved, at jeg på det sidste har eksperimenteret med ammekjoler. Man kan sagtens købe meget fint ammetøj, men at sy det selv er nu også ret unikt. Det er ikke lykkedes mig at finde et mønster på en ammekjole, så derfor har jeg puslet med denne syvejledning til Jer, der også gerne vil sy ammekjoler selv. Modellen ser sådan ud:

Stoffet er fra Ma-Git Design. Den orange kant var noget jeg havde liggende. Mønsteret er mit eget, men tog engang (inden alverdens tilrettelser) udgangspunkt i Ma-Git Designs basiskjolemønster.

Du skal bruge dit grundmønster – altså enten ét du selv har konstrueret eller bare et der passer dig skide godt. Ikke alle mulige dikkedarer. Bare et mønster med almindelig halsudskæring der går lige op og ned uden alle mulige indsnit og overskæringer.

Det særlige ved ammekjolen er forstykkerne. Tag dit forstykke – det skal deles i to stykker. Som vist på billedet herunder, skal de to dele overlappe hinanden. Jeg er f.eks. en str. S og det øverste stykke er 37 cm fra skulder og ned og det nederste stykke er 73 cm. Jeg måler det nederste stykke fra det øverste af brystet – mål på dig selv, hvor lange du vil have stykkerne.

Klip alle mønsterdelene ud incl. 1 cm sømrum. Jeg kan godt lide at sætte ribkant på det øverste forstykke, så det skærer under brystet og på ærmerne. Husk, når du klipper ud til ribkant, skal du trække 15 – 20% fra alt efter hvor elastisk stoffet er. På helt almindelig jersey som dette, har jeg trukket 15% fra.

 

Når du har syet ribkanten på – jeg bruger overlocker – presser du det og syr i kanten med lige sting.

 

Så skal det nederste forstykke have et elastik i den øverste kant, så ikke underdelen glider ned over barmen på dig. Det ville være så irriterende. Jeg bruger elastik på 0,5 mm og bukker kanten 1 cm og syr med lige sting, som vist på billedet herunder. Mål kanten af forstykket og klip et stykke elastik, der er 10 cm mindre. Sæt en sikkerhedsnål i den ene ende af elastikket og og få det igennem forstykket. Sy det past med maskinen i begge ender. Det er mest for at holde det fast, for lige om lidt overkocker du kanten og så holder det sammen på alle stykker.

  

Sy kjolen sammen i skuldrene.

Så skal kjolen samles med nåle. Her skal du være ekstra omhyggelig med, at alle lag ligger lige og hvis du har mønstret stof, så vær opmærksom på, at delene følger mønsteret. Det ser så fjollet ud, hvis mønsteret på det færdige resultat er skævt. Det nederste forstykke skal ligge inderst.

Overlock alle delene sammen. Du kan evt. bruge almindelig symaskine og brede sting inden du overlocker, hvis du lige vil være sikker på, at det er ordentligt sat sammen. Så er det nemmere for dig at pille op igen.

Herefter syr du ærmerne på og ordner kanterne.

Voila. Du har nu en ammekjole. God fornøjelse med syningen!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

overskudsmor.dk

Ja. Det er mig. For jeg kan brunche med en baby på armen og drikke kaffe, samtidig med, at jeg har en nysyet kjole på og få det til at se legende let ud.

Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed, for sådan her var det i virkeligheden. Er du klar?

Jeg skal være inde i byen kl. 10.30. Min planlægning starter allerede når jeg vågner. Jeg er så heldig at mit barn nu sover 7 – 8 timer i træk, (vi er blevet nødt til at købe kæmpe bleer, hvis ikke sengen skal fyldes med tis) så jeg er fri for at spekulere på planlægningen før kl ca. 5. Det er god dag, når den først starter kl. 5. Jeg starter baglæns og skriver tidspunkter ned for, hvornår jeg skal begynde at gøre klar til at komme ud af døren, hvornår skal hun skiftes og tilbydes mad. Og jeg ber til, at hun gider spise, så jeg ikke skal holde amme-pit-stop oppe på ammebænken i skoven og forvirre de mandlige løbere, der allerede er gået på sommerferie. Forleden havde jeg fået en lidt for nedringet kjole på og en mandlig bilist kørte simpelthen ind i kantstenen, fordi han gloede på mig. Note til mig selv; aldrig have en smule nedringet på, når du har ammebryster. A.L.D.R.I.G. Forhåbentlig falder hun i søvn i barnevognen på vej ind til byen og sover i 3 timer, men det ved jeg godt, aldrig kommer til at ske. Hun falder MÅSKE i søvn og vågner helt sikkert, så snart vi går indenfor, f.eks. på en café. Det bliver som regel ikke som jeg håber. Nu var jeg så heldig idag, at far Jørgen har fri, så jeg han tog barnevognen og jeg fik 3 kvarters (!) fred og ro til at spise en lynhurtig buffet, før en anden blev sulten. Umiddelbart skulle man tro, at det virkelig var afslappende og skønt at sidde i fred. Men faktisk kiggede jeg på døren ca. hvert andet minut for at tjekke om nogen kom løbende med en barnevogn med en udsultet skrigende baby. Det var dog knapt så dramatisk. Og faktisk forholdt hun sig i ro, da jeg resten af tiden havde hende. Men nu har jeg for første gang prøvet at brunche og det var simpelthen skide hyggeligt at komme lidt ud. Mere af det, TAK!

I dagens anledning havde jeg taget min nysyede ammekjole på. Baby nåede at gylpe på den, inden vi skulle ud af døren og måske jeg fik det tørret så meget, så det kun lugtede lidt.

Mønsteret er efterhånden tilrettet så meget, at det er mit eget og stoffet er købt i Krestoffer.

I øvrigt brygger jeg på at lave en syvejledning til ammekjolen. Stay tuned.

Ha´ en skøn aften:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Om at bære sit barn

Dette indlæg handler om at bære sit barn i en vikle eller slynge. Så hvis du hellere vil se på nogle kjoler, kan du se mere her.

Når jeg kaster mig ud i noget nyt, kan jeg godt lide at undersøge, om det nu er en god idé. Derfor har jeg ledt lidt rundt efter videnskabelige artikler, der fortæller noget om evidensen af at bære sit barn eller “babywearing”, som det kaldes på engelsk. Og der er masser af artikler og evidens for, at der er mange fordele for både barn og omsorgsperson i at bære (omsorgsperson er en fælles betegnelse for den voksne, der bærer barnet). Lad mig lige starte med at sige, at jeg ikke vurderer, hvorvidt det ene eller det andet er rigtigt for det enkelte barn. Nogle børn synes det er et hit at blive viklet og nogle børn er glad for sin barnevogn/seng/vugge/you name it. Vi bruger både vikle og barnevogn herhjemme og begge dele fungerer i forskellige situationer. Så altså, man skal gøre det, der fungerer i ens hverdag og øvrige familieliv.

Men det er interessant, det her med at vikle. Og det er en hel ny verden at komme ind i. Før jeg blev gravid og fik remouladeprinsessen, tænkte jeg kun på at anskaffe mig en barnevogn. For det er ligesom det, man gør. Børn sover ude i deres barnevogn. Sundhedsplejersken nævnte det ved det første besøg og sådan er kulturen i Danmark. I nogle andre lande ville man ryste på hovedet af os og ligefrem mene, at vi er skide uansvarlige, sådan at lade vores babyer stå udenfor (Oh well, lige nu står frøken remoulade i barnevognen under vores store æbletræ og sover dejligt).

Der er begrænset forskning om at bære sit barn i vikle, men der er masser af forskning om at være tæt på omsorgspersonen hud mod hud – også kaldet kangaroo care. Og det kan man jo ligeså godt være i en vikle, hvorfor det kan sidestilles, da der er store ligheder. Forskningen tyder på, at der er mange fordele ved at bære sit barn:

  • Det beroliger nervesystemet, hvorfor baby har ro til at udvikle sig i både følelsesmæssigt, kognitiv, sprogligt, social og motorisk retning.
  • Gråd reduceres med op til 85%. Dog har enkelte studier vist, at der ikke er den store effekt på børn med kolik. Men mon ikke det er et forsøg værd?
  • Det mindsker stress.
  • Reducerer smerte.
  • Stabiliserer core muskulaturen, fordi baby følger omsorgspersonens bevægelser.
  • Vestibulærsansen styrkes.
  • Det styrker tilknytningen mellem omsorgsperson og barn, hvorfor f.eks. risikoen for fødselsdepression/belastningsreaktion mindskes. (Her tænker jeg forskningen kan være mangelfuld, for hvordan kan vi måle, om tilknytningen/relationen er bedre hos dem der vikler, frem for dem, der ikke gør? Og hvem siger at dem der ikke vikler, har en dårligere tilknytning til deres barn? Dog findes der masser af forskning, der påviser at en sund tilknytning har tæt sammenhæng med hud mod hud.)
  • Det kan have store fordele hos børn med vanskeligheder eller specielle behov. F.eks. børn med autisme eller for tidligt fødte(som der findes virkelig mange studier på).

Hud mod hud er i øvrigt også fremmende for et godt ammeforløb. Bl.a. fordi vi udskiller kærlighedshormonet oxytocin, som hjælper mælkeproduktionen på vej.

Dog viser forskningen også, at “bare” det at holde baby i sine arme, reducerer gråd. Det tænker jeg, fortæller noget om, at børn gerne vil være tætte på os. Nogle gange møder jeg holdningen, at børn skal lære at sove selv. Ja, det skal de måske også, men er det naturligt? Er det i virkeligheden ikke noget, vi har skabt, fordi mor skal ud på arbejdsmarkedet igen og derfor bliver vi nødt til at lære baby at være uden os? Jeg har ikke noget rigtigt svar, men jeg tror ikke nødvendigvis, det er meningen, at vi får børn for at lære dem at være selv. I hvert fald ikke det første stykke tid af deres liv. Seperationen kommer vel naturligt, når barnet er klar til det? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at min baby ind imellem falder til ro af at være hos far eller mor og nogle lure bliver også taget i viklen. Om morgenen og aftenen fungerer viklen og midt på dagen dur barnevognen. Det fungerer for os.

Nogle stiller spørgsmålstegn ved, om man giver baby dårlige vaner ved at bære rundt på dem. Hvis det er en dårlig vane, gerne at ville have tryghed og nærhed så ja. Tryghed giver tillid! Men med min faglige viden ved jeg, at det ikke er muligt at forkæle små babyer. Det handler udelukkende om at opfylde de behov baby har og ind imellem, er dét at være tæt på mor eller far et behov der skal dækkes ligeså vel, som at spise og sove. Om det er så er i en vikle eller på en arm, er hvad der fungerer bedst.

Jeg startede med at bruge en strækvikle, da baby var lille, men nu er hun blevet for tung til den synes jeg, så jeg bruger en ringslynge istedet. (Tak til min svigerinde for at lære mig det:) Det er praktisk, fordi jeg har hænderne fri og jeg skal ikke gå rundt og bære på hende med min ene arm og få skide ondt i arm, skulder og nakke. Så her hos os, er det både af praktiske årsager og fordi det virker. Og så er det hyggeligt. Billedet herunder viser en strækvikle i brug.

Jeg er relativt nybegynder ud i det her med at vikle og har haft stor gavn af at være medlem af gruppen “Slyngegalleriet” på Facebook. Her er der mange garvede viklere, som altid er parat med en hjælpende kommentar, hvis du f.eks. er på røven over bindingen af viklen. Jeg har også fundet ud af, at det nærmest har sit helt eget sprog, det her med at vikle. Det findes mange forkortelser for alt muligt og mange, mange forskellige vikler i alle mulige farver og kvaliteter. Men det behøver ikke være særlig omstændigt, hvis du bare gerne vil have en vikle, der fungerer for dig. Du kan købe en til rimelige penge i god kvalitet. Jeg har f.eks lige købt en rigtig fin ringslynge hos Tidsel i mærket Yaro.

Men bliver du først bidt af det, er der ingen vej tilbage. Inden du ser dig om, har du en samling (eller stash, som det hedder i “slyngesprog”) af alle mulige vikler i forskellige farver. Og så vidt jeg er orienteret, mister viklerne ikke særlig meget i værdi, så du har dig en god opsparing, hvis du har en orn´li samling.

Er du i tvivl om hvad du skal købe og vil du gerne prøve at gramse nogle vikler, kan du altid dukke op til en omgang Viklegrams der er arrangeret af ildsjæle, der bare gerne vil dele deres glæde for vikler. Du kan også se mere om disse arrangementer i “Slyngegalleriet”. Jeg var f.eks. i IKEA forleden til en omgang Viklegrams. Billedet nedenunder er bare et lille udsnit af, hvad der lå i IKEAS sofaer.

I øvrigt er det her med at bære sit barn jo en ældgammel tradition, som engang var nødvendig for kvinderne, for at kunne få noget for hånden, for at hjemmet ikke skulle brase fuldstændig sammen. Så det er ikke noget nyt og fancy, nogle smarte mødre har fundet på for nylig. Anyway, jeg synes det er mega fedt – og jeg kan få hænderne fri til at lave kaffe. Og få en leverpostejmad. Med agurk, når det skal være ekstra fint.

Måske er du blevet inspireret, måske synes du ikke lige, det er noget for dig. Uanset – så tak fordi du læste med.

Kram hinanden og Jeres unger en ekstra gang og ha´ en dejlig aften!

PS. Indlægget er bygget på videnskabelige artikler (så jeg er sikker på, at kilderne er i orden) og mine personlige betragtninger.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.