Om at bære sit barn

Dette indlæg handler om at bære sit barn i en vikle eller slynge. Så hvis du hellere vil se på nogle kjoler, kan du se mere her.

Når jeg kaster mig ud i noget nyt, kan jeg godt lide at undersøge, om det nu er en god idé. Derfor har jeg ledt lidt rundt efter videnskabelige artikler, der fortæller noget om evidensen af at bære sit barn eller “babywearing”, som det kaldes på engelsk. Og der er masser af artikler og evidens for, at der er mange fordele for både barn og omsorgsperson i at bære (omsorgsperson er en fælles betegnelse for den voksne, der bærer barnet). Lad mig lige starte med at sige, at jeg ikke vurderer, hvorvidt det ene eller det andet er rigtigt for det enkelte barn. Nogle børn synes det er et hit at blive viklet og nogle børn er glad for sin barnevogn/seng/vugge/you name it. Vi bruger både vikle og barnevogn herhjemme og begge dele fungerer i forskellige situationer. Så altså, man skal gøre det, der fungerer i ens hverdag og øvrige familieliv.

Men det er interessant, det her med at vikle. Og det er en hel ny verden at komme ind i. Før jeg blev gravid og fik remouladeprinsessen, tænkte jeg kun på at anskaffe mig en barnevogn. For det er ligesom det, man gør. Børn sover ude i deres barnevogn. Sundhedsplejersken nævnte det ved det første besøg og sådan er kulturen i Danmark. I nogle andre lande ville man ryste på hovedet af os og ligefrem mene, at vi er skide uansvarlige, sådan at lade vores babyer stå udenfor (Oh well, lige nu står frøken remoulade i barnevognen under vores store æbletræ og sover dejligt).

Der er begrænset forskning om at bære sit barn i vikle, men der er masser af forskning om at være tæt på omsorgspersonen hud mod hud – også kaldet kangaroo care. Og det kan man jo ligeså godt være i en vikle, hvorfor det kan sidestilles, da der er store ligheder. Forskningen tyder på, at der er mange fordele ved at bære sit barn:

  • Det beroliger nervesystemet, hvorfor baby har ro til at udvikle sig i både følelsesmæssigt, kognitiv, sprogligt, social og motorisk retning.
  • Gråd reduceres med op til 85%. Dog har enkelte studier vist, at der ikke er den store effekt på børn med kolik. Men mon ikke det er et forsøg værd?
  • Det mindsker stress.
  • Reducerer smerte.
  • Stabiliserer core muskulaturen, fordi baby følger omsorgspersonens bevægelser.
  • Vestibulærsansen styrkes.
  • Det styrker tilknytningen mellem omsorgsperson og barn, hvorfor f.eks. risikoen for fødselsdepression/belastningsreaktion mindskes. (Her tænker jeg forskningen kan være mangelfuld, for hvordan kan vi måle, om tilknytningen/relationen er bedre hos dem der vikler, frem for dem, der ikke gør? Og hvem siger at dem der ikke vikler, har en dårligere tilknytning til deres barn? Dog findes der masser af forskning, der påviser at en sund tilknytning har tæt sammenhæng med hud mod hud.)
  • Det kan have store fordele hos børn med vanskeligheder eller specielle behov. F.eks. børn med autisme eller for tidligt fødte(som der findes virkelig mange studier på).

Hud mod hud er i øvrigt også fremmende for et godt ammeforløb. Bl.a. fordi vi udskiller kærlighedshormonet oxytocin, som hjælper mælkeproduktionen på vej.

Dog viser forskningen også, at “bare” det at holde baby i sine arme, reducerer gråd. Det tænker jeg, fortæller noget om, at børn gerne vil være tætte på os. Nogle gange møder jeg holdningen, at børn skal lære at sove selv. Ja, det skal de måske også, men er det naturligt? Er det i virkeligheden ikke noget, vi har skabt, fordi mor skal ud på arbejdsmarkedet igen og derfor bliver vi nødt til at lære baby at være uden os? Jeg har ikke noget rigtigt svar, men jeg tror ikke nødvendigvis, det er meningen, at vi får børn for at lære dem at være selv. I hvert fald ikke det første stykke tid af deres liv. Seperationen kommer vel naturligt, når barnet er klar til det? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at min baby ind imellem falder til ro af at være hos far eller mor og nogle lure bliver også taget i viklen. Om morgenen og aftenen fungerer viklen og midt på dagen dur barnevognen. Det fungerer for os.

Nogle stiller spørgsmålstegn ved, om man giver baby dårlige vaner ved at bære rundt på dem. Hvis det er en dårlig vane, gerne at ville have tryghed og nærhed så ja. Tryghed giver tillid! Men med min faglige viden ved jeg, at det ikke er muligt at forkæle små babyer. Det handler udelukkende om at opfylde de behov baby har og ind imellem, er dét at være tæt på mor eller far et behov der skal dækkes ligeså vel, som at spise og sove. Om det er så er i en vikle eller på en arm, er hvad der fungerer bedst.

Jeg startede med at bruge en strækvikle, da baby var lille, men nu er hun blevet for tung til den synes jeg, så jeg bruger en ringslynge istedet. (Tak til min svigerinde for at lære mig det:) Det er praktisk, fordi jeg har hænderne fri og jeg skal ikke gå rundt og bære på hende med min ene arm og få skide ondt i arm, skulder og nakke. Så her hos os, er det både af praktiske årsager og fordi det virker. Og så er det hyggeligt. Billedet herunder viser en strækvikle i brug.

Jeg er relativt nybegynder ud i det her med at vikle og har haft stor gavn af at være medlem af gruppen “Slyngegalleriet” på Facebook. Her er der mange garvede viklere, som altid er parat med en hjælpende kommentar, hvis du f.eks. er på røven over bindingen af viklen. Jeg har også fundet ud af, at det nærmest har sit helt eget sprog, det her med at vikle. Det findes mange forkortelser for alt muligt og mange, mange forskellige vikler i alle mulige farver og kvaliteter. Men det behøver ikke være særlig omstændigt, hvis du bare gerne vil have en vikle, der fungerer for dig. Du kan købe en til rimelige penge i god kvalitet. Jeg har f.eks lige købt en rigtig fin ringslynge hos Tidsel i mærket Yaro.

Men bliver du først bidt af det, er der ingen vej tilbage. Inden du ser dig om, har du en samling (eller stash, som det hedder i “slyngesprog”) af alle mulige vikler i forskellige farver. Og så vidt jeg er orienteret, mister viklerne ikke særlig meget i værdi, så du har dig en god opsparing, hvis du har en orn´li samling.

Er du i tvivl om hvad du skal købe og vil du gerne prøve at gramse nogle vikler, kan du altid dukke op til en omgang Viklegrams der er arrangeret af ildsjæle, der bare gerne vil dele deres glæde for vikler. Du kan også se mere om disse arrangementer i “Slyngegalleriet”. Jeg var f.eks. i IKEA forleden til en omgang Viklegrams. Billedet nedenunder er bare et lille udsnit af, hvad der lå i IKEAS sofaer.

I øvrigt er det her med at bære sit barn jo en ældgammel tradition, som engang var nødvendig for kvinderne, for at kunne få noget for hånden, for at hjemmet ikke skulle brase fuldstændig sammen. Så det er ikke noget nyt og fancy, nogle smarte mødre har fundet på for nylig. Anyway, jeg synes det er mega fedt – og jeg kan få hænderne fri til at lave kaffe. Og få en leverpostejmad. Med agurk, når det skal være ekstra fint.

Måske er du blevet inspireret, måske synes du ikke lige, det er noget for dig. Uanset – så tak fordi du læste med.

Kram hinanden og Jeres unger en ekstra gang og ha´ en dejlig aften!

PS. Indlægget er bygget på videnskabelige artikler (så jeg er sikker på, at kilderne er i orden) og mine personlige betragtninger.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Ammekjole i retromønster vol. 2

Jeg er ret pjattet med det her ammevenlige mønster. Det er nemt at sy og så synes jeg modellen sidder ret godt. Syningen har stået lidt stille, men igår fik jeg næsten 3 timer ved symaskinen, fordi min ynglings – remoulade – prinsesse sov en dejlig lang middagslur.

Stoffet er fra Stofdepotet og mønsteret er Onion 2056. Fuldstændig den samme model som den her. Jeg vil lade billederne tale for sig selv. (Jeg sidder nemlig med en sovende/halvspisende baby på armen, som græder når jeg lægger hende fra mig, og har kun én hånd at skrive med. Og jeg vil virkelig gerne vise Jer min nye kjole. Og skal i øvrigt også spise jordbærtærte lige om lidt. Fra Lagkagehuset.)

 

Ha´ en skøn aften. Med eller uden jordbærtærte.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Man får det ind med modermælken, som man siger…

I tirsdags var en ganske særlig dag. Jeg skulle ud alene med baby for allerførste gang om aftenen til et helt rigtigt arrangement. Aftenerne herhjemme kan godt være lidt urolige, så det er en udfordring at skulle ud af huset. Sådan mere end bare en gåtur.

Som jeg har nævnt før, finder jeg på mange ting her under barslen. Det kan være en kende trivielt, så det er rart at have andre begivenheder at se frem til og have voksne mennesker omkring én, der faktisk kan føre en samtale frem for grrrrr, bblllrrr, mmmbbbrrrr, aaaaaaiiiiiiii, uuuuuuuu, iiæææææhhhh. Forstå mig ret, jeg elsker at gå hjemme med min lille remouladeprinsesse og nyder hvert eneste øjeblik jeg har sammen med hende, men andre input i min hverdag er også velkomne.

Jeg er frivillig Co – Lady i Ladies First, som er et karriere – og iværksætternetværk, der findes i byer rundt omkring i Danmark. Indtil nu, har der ikke været et netværk i Odense, men det har to andre seje damer og jeg selv lavet om på. I tirsdags havde vi vores første event om at være professionel på de sociale medier. Foredragsholder var Marie-Louise Munter med location på Co-Working i Odense. Nu er det ikke fordi jeg har gjort benarbejdet i at arrangere eventet, fordi jeg jo blev mor midt i det hele – men jeg tager revanche til næste event. Det lover jeg.

Men det vigtige i dette indlæg er, at jeg kom ud af døren. Alt var planlagt ned til mindste detalje med buffere til amning og remoulade. Og det gik faktisk vældig godt. Jeg kom ud af døren, min babypige opførte sig så fint i halvanden time og jeg fik vekslet få rigtige ord med rigtige mennesker. Jeg havde hende siddende i min orange ringslynge der matchede til min blå blondekjole (ja I know, men når jeg ikke kommer ud så tit, vil jeg gerne se ordentlig ud, når jeg endelig gør det). Baby var i sin fineste lyserøde dragt. Dén farve matchede ikke, men til gengæld var det en Småfolk. Alt i alt synes jeg selv, jeg havde overskud og selvom jeg ikke hørte noget af foredraget, synes jeg det var fedt at komme ud. Lige efter foredraget startede, blev baby sulten og jeg måtte gå ud, hvor hun kvitterede med en vældig højlydt remouladeprut. Jeg ved ikke om, det var hendes måde at sige på, at netværk for kvinder ikke kunne kede hende mere, men sød var hun i hvert fald, indtil hun blev for træt og jeg trillede barnevognen hjem midt i det hele. Så det der med at netværke og gøre karriere, får hun ind med modermælken. Bogstavelig talt. Hun kan jo ligeså godt lære det.

Og sådan har jeg mine små sejre i hverdagen og bliver mere og mere vant til at være mor. Nu har jeg også sluppet følelsen af, at det bare er et barn jeg passer og de voksne kommer og henter hende lige om lidt. Hun er faktisk min og vi får det så fint til at fungere.

Hvis du er mere interesseret i at læse om Ladies First kan du se mere her og melde dig ind i Facebook-gruppen for Odense her.

Ha´ en skøn dag:)

Lyserød ammekjole i retromønster

Lige nu sker der det, at min mand er kørt til svømmehallen med vores 9 uger gamle baby. Det er så skønt at han vil svømme med hende og at jeg kan få en times tid til mig selv. Men de har været væk i 5 minutter og jeg synes allerede det er ALT for lang tid. Hvordan skal jeg nogensinde kunne undvære hende, når min barsel slutter og hun starter i vugger?? Jeg overvejer i et kort sekund at beholde hende hjemme for altid og ikke tillade at hun flytter hjemmefra, før hun er minimum 35 år. Eller 40 faktisk.

Så for at henlede tankerne på, at der faktisk er andet i mit liv end baby, har jeg heldigvis en blog med en masse skønne læsere og en masse stof, der gerne vil blive til kjoler. I denne uge har jeg fiflet med et Onion mønster og endnu en ammevenlig kjole til samlingen. Dette stof er købt ved Stofdepotet og mønsteret hedder Onion 2056. Jeg er stort set tilfreds, men er ikke helt tilfreds med min evne til at tilpasse, hvor den skal skære under brystet. Men jeg tænker nok det går an…om ikke andet, bliver mine bryster vel mindre, når jeg en dag stopper med at amme! Den detalje må jeg kigge nærmere på, når jeg syr min næste kjole i dette mønster. 

Jeg har igen leget lidt med ærmefinish og synes det er lykkedes meget godt. Denne kjole vil helt sikkert blive brugt en del og den er allerede taget i brug, som en del af mit søndagsoutfit.

Ha´ nu en dejlig søndag:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Budgetvenlig planlægning

Når nu jeg går hjemme med baby, begynder min hjerne at spekulere i alt muligt lige fra aktieinvestering, kandidatspeciale og madplanlægning. Det må være en form for selvstimulering, når nu de ord jeg siger allerflest af på en dag er prutfis, prutskid og prutbøvs. Måske min hjerne forsøger at fortælle mig, at jeg mangler input i min hverdag og noget seriøs voksenkontakt.

I forrige uge kastede jeg mig over vores madkonto. Jeg blev inspireret af en tråd på Facebook i gruppen “Økoyngel”, der handlede om, hvor mange penge en familie i gennemsnit bruger om måneden, hvis man i store træk lever økologisk. Og der er faktisk mange familier på to voksne og to børn, der kan leve for 3000 – 4000 om måneden på 80% økologisk (!). Ja altså, nu er jeg jo på SU og jeg ville egentlig gerne ligge deromkring i budget, men det gør jeg bare ikke. Nogle gange går der lidt for meget barsels-jordbærkage i den og så skrider budgettet altså engang imellem. Så jeg er gået all in på madplaner og har faktisk fundet ud af, at jeg egentlig køber lidt for meget unødvendigt til husholdningen. Før lavede jeg madplan i mit hoved. Det troede jeg egentlig var fint nok, men det viser sig at være forkert antaget.

Nuvel, der er lavet madplan og pludselig handler jeg for mindre hver uge (til min egen store overraskelse). Jeg bestræber mig på at handle ind én gang om ugen og det er stadig via nemlig.com. Det er altså bare det letteste lige i øjeblikket med en lille baby. Derudover går mig og baby på jagt efter Stop Madspild i Netto og Fakta og går udelukkende efter fisk eller kød fra økologisk/fritgående dyr. Og jeg skal lige hilse at sige, at det har været en god dag, når der er oksekød på tilbud, det sker nemlig ikke særlig ofte. Så et par gange om måneden kommer jeg hjem med en bærepose fuld af billig mad, som ikke fejler en skid. Lige til at stoppe i fryseren. Og vi får virkelig mange fiskefrikadeller. Som i virkelig.

Det greb om sig, det med planlægningen. Jeg er et vældig struktureret (og kontrolleret) menneske og en dag så jeg mig selv gå med barnevogn i blæsevejr med en tavle, der var ved at blæse væk. Tavlen er købt billigt hos Trævarerfabrikkernes udsalg. Nu hænger den i vores køkken og fortæller os dagligt, hvad vi hver især skal og hvad der står på menuen til aftensmad. Det skaber overblik og jeg forestiller mig, at vi bliver rigtig glade for planlægningen også når baby bliver større og begynder at gå til fritidsaktiviteter. Vi er en aktiv familie, så det er ret skønt at få overblikket. Jørgen sagde endda, at det var helt rart at have noget analogt. Indtil videre har vi brugt fælles kalender på telefonen og det fortsætter vi med. Men tavlen giver os et helt andet overblik og vi er allerede glade for den.

Jeg tror at planlægning gør noget godt for familien og jeg glæder mig til at se om både tavlen og madplanen virker.

Har du nogle tips til at holde lavt budget og til at planlægge i familien?

Ha´ en skøn dag:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Ammevenlig slå-om-kjole med polkaprikker

Jeg har forsøgt mig med et nyt mønster til samlingen af ammevenlige kjoler. Denne gang er det en slå-om-kjole. Mønsteret er fra Onion og stoffet er viscosejersey. Det synes jeg gør sig bedst til den slags kjoler, der gerne må være lidt levende i det. Og det er måske heller ikke det letteste at sy i, men med lidt øvelse går det. Jeg er selv ret glad for resultatet om end, den ikke er så diskret som de andre ammekjoler, jeg har syet. Til gengæld er den skide flot og lækker luftig, når jeg overskudsagtig med solbriller, skal ud af døren med barnevognen. Den skal jeg nok få brugt en del i sommervarmen.

Ha´ en rigtig dejlig sommeraften og giv hinanden et ekstra kram:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Jørgen og Merete som forældre

Det er efterhånden længe siden, vi har hørt noget til Jørgen og Merete. De har ligget lidt i dvale, men er vågnet op igen med forældreskabet. Ved du ikke hvem Jørgen og Merete er, kan du læse mere her.

BagerJørgen barslede sammen med Merete og remouladeprinsessen i godt og vel 6 uger. Det var skønt og der blev både bagt banankage og varme hveder, mens Merete havde travlt med at holde køkkenhaven fri for ukrudt og vise den lille baby frem til alle de mange gæster, der frekventerede forstadens idyl. Jørgen havde mange andre planer også, men mange af dem blev ikke til noget og Merete blev overrasket over, hvor lidt hun egentlig kunne nå at gøre rent og rydde op på én dag. I sin iver efter at ligne den perfekte mor, syede hun flotte kjoler og gav sin baby pænt tøj (Småfolk, naturligvis) på, bare for at finde ud af, at man alligevel skifter tøjet flere gange dagligt. Både på sig selv og baby. Jørgen bruger til gengæld meget tid på at få græsplænen til at være kort og kantet og det matcher faktisk ikke med den mængde ukrudt, der efterhånden har samlet sig i kartoffelrækkerne i Meretes køkkenhave. Merete drømmer stadig om, at gå til babyrytmik, salmesang, babybrunch og barnevognscross sammen med alle de andre overskudsagtige mødre, alt imens hun sipper til en varm kaffe med fløde to-go købt på Baresso. Og baby forholder sig stille og smilende i sin flotte Emmaljunga (vi fortæller ingen, at den faktisk er købt brugt) og ingen er trætte. Christina vil aller helst bare være hjemme, sove når baby sover, komme lidt ud i haven og blogge når hun har tid. Nuvel, man kan ikke få alt.

Nu er Jørgens barsel slut og Merete får en hel dag til at gå med nærmest ingenting. Eller sådan føles det i hvert fald. Pludselig bliver succeskriteriet at komme i bad og børste tænder og hvis hun når at drikke min. én kop varm kaffe, så er vi nået langt. Det passer ikke Meretes forestilling om den perfekte barsel, hvor hun mente, at hun kunne nå alt muligt og få pænt (ammevenligt) tøj på hver dag og måske også mascara. Det med mascaraen er ikke sket endnu. Natural er vist også det nye smarte bohemelook.

Jørgen og Merete er jo virkelig glade for at handle i IKEA og igår blev dagen, hvor de kørte afsted for at købe en parasol. Babyer må jo ikke få sollys. Merete elsker det. Og man kan både få gratis kaffe, billige kanelsnegle og softice til en femmer. Remouladeprinsessen var helt igennem eksemplarisk og sov hele vejen i viklen igennem hele IKEA. Lige noget for Merete, der havde taget en pæn kjole på og overvejede om hun skulle tage ringslyngen på, kun fordi den matchede hendes tøj.

 

I øvrigt er det også meget vigtigt at lægge flotte, overskudsagtige billeder op på Instagram, der camouflerer gylp, træthed og vasketøj. Det er der jo ingen, der får noget ud af at se. Der skal helst være en kaffekop på billedet og gerne noget strikketøj og natur i baggrunden. Og det er vigtigt at holde en nogenlunde facade og opretholde en idyllisk forestilling om moderskabet. Derfor bliver Merete også ret irriteret, når Jørgen tager upassende billeder af hende, mens hun sover og ser mindre skarp ud. Vorherre bevares.

 

Og så lige én ting mere. Hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt Merete, at babyer powernapper?? Det er altså virkelig træls, når Merete troede hun skulle sy en flot kjole, at babyen faktisk ikke sover i mere end 10 min. af gangen.

Der er vitterligt ikke noget, der bliver som Merete havde forestillet sig. Men hun håber nu alligevel på, i sit stille sind, at hun kan stråle af overskud, når hun kommer i en mødregruppe. Det har hun det nu alligevel bedst med.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Ammekjole i retrostil

Vi har fundet en god rytme herhjemme, baby og jeg. Hun sover på mig i viklen og jeg syr. Det er godt for alle parter! Og jeg bliver virkelig i godt humør af at sy, det er næsten ligeså godt, som at tage en lur på sofaen.

Denne gang fik jeg endelig gang i mit ultrafine retrostof fra Vintage in my heart, som er en svensk vintagebutik med virkelig mange fine ting. Det er ikke sidste gang jeg handler dér!

Ammekjolen er samme princip som mit sidste blogindlæg om ammekjole. Det er en virkelig lækker model og meget praktisk og ikke mindst diskret i brug. Og det kan jeg jo godt lide, når jeg nu ind imellem får brug for at flashe brysterne alle mulige forskellige steder. Baby tager jo ikke hensyn til hvor vi er, når hun først bliver sulten! Én ting mere som er ret fedt for en morkrop er, at det nederste forstykke ikke sidder til – så du kan ikke se topmaven. DET kan vi lide.

Kjolen kom til at se sådan ud – og jeg nåede faktisk at have den på i to dage, før baby tissede på den. Det er da meget godt klaret! Jeg har leget lidt med finish på ærmerne denne gang, som jeg synes er en ret fin detalje.

   

Jeg er så glad for at sy ammevenlige kjoler og jeg har flere modeller, jeg skal have afprøvet. Bl.a. i dette stof, som netop er kommet hjem fra Stofdepotet. Så i den kommende tid må baby gerne tage sig nogle gode lange lure, så mamma kan sy.

Ha´ en rigtig dejlig dag:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Hvem f… har fundet på tigerspring?

Jeg tænkte, at det var noget opreklameret fis og en dårlig undskyldning for at ens barn græder uden grund. Men… jeg må nok tilstå, at der alligevel kan være noget om det. For min lille søde baby startede pludselig en lavine af urolige aftener med gråd, som vi endnu (delvist) har svært ved at høre, hvad betyder. Jeg kan nogenlunde tolke “jeg-er-fucking-sulten-NU” – gråden, men resten er altså en smule svært at høre forskel på. Og nogle gange er mor den eneste i verden, der kan trøste bare nogenlunde og man får jo skide ondt i arme, skuldre og ryg af at bære rundt på et barn, der vokser med raketfart. Jeg er så glad for min vikle, der kan aflaste lidt og give mig begge hænder fri – mest til at lave kaffe. Jeg. Elsker. Kaffe. I øvrigt kan baby virkelig godt lide at falde i søvn i viklen og det er altså ret så hyggeligt. Tigerbabyen er imidlertid faldet til ro og i følge appen “Vidunderlige uger”, kommer det næste om et par uger.

Jeg gør ting nu, som aldrig ville være sket før. F.eks.:

– Jeg smider virkelig meget kold kaffe ud. Jeg når lige at lave en kop, men jeg drikker sjældent det hele.

– Når jeg er oppe om natten for at amme, læser jeg alle mulige mærkelige artikler. F.eks. om investering og aktier og forleden nat læste jeg om, hvilket regnslag der er bedst til barnevognen.

– Jeg har sunget elefantens vuggevise min. 1000 gange allerede og når jeg ikke synger den, gør min hjerne.

– Jeg går ikke særlig tit på toilettet alene. Jeg skal altid på toilettet når baby sidder på mig i viklen og jeg ikke lige kan lægge hende fra mig. Ville det være upassende at nævne i en tale til hendes konfirmation?

– Forleden gik vi tur og baby blev sulten NU. Så jeg måtte flashe bryster midt ude i skoven og den mandlige løber der kom forbi, kiggede forlegent alle mulige andre steder hen. Dagen efter måtte jeg amme nede på havnen.

– Jeg får virkelig tit kæmpe store bussemænd på brysterne, når jeg ammer. Det må være en lettelse for baby, at komme af med dem.

– Jørgen og Merete (dem kan du læse meget mere om her) snakker virkelig meget om lort. Det kunne vi såmænd også før, men nu er det ikke vores eget. (!) Et lille udsnit kunne være: Var der meget lort? Hvornår har prutfisen sidst skidt? Var der en prutbøvs? Hvor mange kroner har hun brugt på bleer idag? Har hun skidt på dig idag?

Men når man så får en smil fra sin baby er alt forladt og jeg glemmer både træthed og lugten af gylp og sved. Det er virkelig så fantastisk, som folk siger.

Og så er jeg virkelig glad for, at jeg i forvejen er a – menneske og elsker at stå tidligt op. Det er en virkelig god morgen, når baby tager sig en lur i viklen, jeg kan nå at lave kaffe og lækker morgenmad og solen skinner ind af vinduet. Så er alt godt.

Fik du i øvrigt læst min hjemmefødselsberetning? Den kan du læse på Pixizoos hjemmeside lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Syet ammekjole

Jeg mangler tøj. Ikke på den der jeg har ikke noget tøj i skabet og tage på, selvom skabet er proppet med tøj. Jeg har masser af tøj. Problemet er bare, at jeg på en god dag, kan nå at skifte tøj sådan ca. 2 – 3 gange fordi nogen skider, tisser eller gylper på mig. Eller at jeg selv sveder så meget, at jeg ikke kan holde mig selv ud. Så jeg trænger virkelig til at få mig noget mere ammetøj. Så jeg har fundet lidt stof i gemmerne og designet mig en ammekjole. Én hvor man hurtigt (og det er nødvendigt) kan hive brysterne frem i tilfælde af sulten baby. Og det med sulten baby sker altså virkelig ofte.

Jeg har snydt lidt og kopieret et design fra én af mine andre ammekjoler. Modellen er enkel og praktisk i brug, samtidig med at den er rigtig fin. Og når jeg nu syr selv, bestemmer jeg jo selv hvilke finish der skal på. Den kjole jeg nu har syet er meget enkel og jeg har kun tilsat en smule rødt i kanterne. De næste kjoler får måske lidt flere finurligheder.

På billede nr 3 kan du se, at forstykket er delt i to. Det inderste stykke hat fået et elastik øverst, for at det ligesom bliver på plads.

 

Mønsteret er fra Ma-Git Design og virkelig enkelt og lige til at gå til. Jeg har en masse forskellige mønstre, men mange af dem er tegnet af og ligger hulter til bulter. Jeg er alt for dårlig til at sætte mine mønstre i system, så jeg trængte virkelig til et nyt mønster. Tjek endelig deres hjemmeside. De har flere forskellige mønstre og også en facebookgruppe, du kan melde dig ind i og få inspiration fra andre, der syr i deres designs.

Og når baby ikke gider ligge alene, er det super praktisk med en vikle, så man har begge hænder fri:)

Ha´ en skøn lørdag aften!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.