…er faktisk overordentlig fantastisk – når nu man som mig, har fundet den smukkeste og mest rummelige mand, der findes. Udover at der er blevet tilføjet lidt til mit navn og jeg går med en meget smuk ring, er der noget ganske særligt ved at have sagt ja til at leve med et andet menneske i et ægteskab. At give sig selv helt til et langt liv med masser af glæde, oplevelser, humor, grin, sjov, hverdag og måske også en tårer i ny og næ, er specielt. Specielt og dejligt. Sådan helt ærligt, føles det nu ikke så anderledes end for en måned siden, andet end at nu er ringen ligesom sluttet. Så at sige.

Jeg har nu været en gift kvinde i 17 dage og jeg overvejer allerede, hvor tit man egentlig kan tillade sig at fejre sin bryllupsdag? Jeg er selvfølgelig ude i, at vi ikke kan nøjes med en gang om året. Jeg tænker hver måned. Eller hver anden. Bare lige en markering a la vi-spiser-sushi-og-drikker-kold-hvidvin. Kunne man ikke lave en månedlig sushitradition? Eller lammeskanktradition? I kærlighedens navn? Jeg synes det lyder rimeligt.

Jeg har netop smidt min flotte brudebuket ud. Den var vissen og kedelig at se på. Jeg havde overvejet at få den tørret, men på den anden side, synes jeg faktisk, at visne blomster ser ret kedelige ud. Heldigvis er det muligt at tage billeder. Gudskelov for det.

IMG_2434

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *