Det går forrygende her i barselsland. Jeg laver stort set kun det, jeg har lyst til og uheldigvis får jeg plukveer af at vaske gulv og grave have – så det tager Jørgen sig af. Altså, ikke fordi jeg ikke gerne ville gøre det. Jeg KAN jo bare ikke. Vel. Babyen vokser og vokser og jeg prøver at følge med. Jeg kan stadig lave yoga og cykle og agter at fortsætte med dét, indtil jeg føder. Det er hyggeligt at være gravid, men jeg glæder mig nu også virkelig meget til at se hende.

Jeg har syet babysengetøj idag. Jeg har ikke fulgt nogen bestemt opskrift, men nu er sengetøj jo heller ikke super vanskeligt at give sig i kast med. Så er du helt nybegynder, kunne dette være et sted at starte. En babydyne er typisk 70 x 100 cm. Du klipper mønsteret ud i mønsterpapir – husk sømrum, det er så meget lettere, når det er tegnet på mønsteret inden du skal til at klippe. Bunden af sengetøjet lavede jeg med lidt mere sømrum, for at kunne styre det bedre. Men det kan man jo gøre som man vil.

  

Læg de to stykker stof ret mod ret og sy bunden først. Sy den sammen 15 cm inde i hver side. Jeg havde lige lovlig meget sømrum til overs – det overlokkede jeg bare af bagefter. Derefter overlokkede jeg siderne sammen og til sidst toppen. Voila. Nu har babypigen nyt lækkert sengetøj, når hun kommer ud – om små 4 uger.

 

Stoffet er købt i Stof og Stil.

Derudover har jeg lavet en to juniordyner af én voksendyne for en veninde. Man klipper dynen op på midten – på den brede led og syr den sammen igen. Det kan ikke være nemmere – og så har du to billige dyner.

 

Ha´ en forrygende mandag! Jeg skal videre i mit utrolig travle barselsliv. Babytøjet strikker jo ikke sig selv.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

2 comments on “Babysengetøj og et tip om juniordyner”

  1. Tak for hjælpen smukke! Og sikke fine betræk du har lavet til lillepigen! Hvis hun bliver lige så glad for sin dyne som Felix – er det jo også fint at den er fin at se på – overalt 🙂 Knus – og jordbærkager coming up!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *