Jørgen og Merete har nu været på Bali i lidt over et døgn og de er allerede VILDE med det. Allerede nu har der været mange gode oplevelser i totalt Jørgen og Merete – stil.

Lige i dette øjeblik er det eftermiddag. Vi er 6 timer foran Danmark, hvilket betyder at I andre er på arbejde lige nu og jeg kan love Jer for, at vi sender masser af god Baliloooooove hjem til Jer😀

Mit bloggerkontor lige nu er på en solbriks ved poolen, i bikini med et glas hvidvin og min iPad. Det synes jeg egentlig er ret fedt – poolvandet er meget varmt og de fliser, vi går på er så varme, at man brænder tæerne. Det er de store udfordringer vi står overfor. Jørgen er faktisk lidt utilfreds med, at der ikke er noget, han kan brokke over. Gud fader i skuret.

IMG_2804.JPG

Faktisk har der her ved poolen lige været et meget pinligt øjeblik, fordi Jørgen i sine helt egne tanker, slog en kæmpe bøvs så tyskerne, der ligger ved siden af os, holdt op med at snakke og Merete var ved at dø af skam.

Nå, men anyway. Bali er så skøn, så man tror det er løgn. De lokale er SÅ søde og venlige. Mage til serviceniveau skal man lede længe efter. Der er ingen grænser for, hvad de vil gøre for os på resortet, hvor vi bor. Og sådan er det alle steder. Den første butik vi var i idag, var en lille smykkeforretning, hvor en sød kvinde solgte mig et armbånd af træ til ingenting, fordi jeg var den første kunde. Vi fortæller vi er på bryllupsrejse, hvortil hun svarer, at hun har været gift i halvandet år men: no babies, very sad.

Vi bor lige nu i en by der hedder Ubud og imorgen, tager vi videre til kysten. Som transportmiddel har lejet en vældig fin scooter i 11 dage for sølle 190kr. Alt er så skide billigt her. Jørgen er så glad for den, for den har en motor på størrelse med en motorcykels og det gør ham vild i sin kørsel, at han nogle gange gasser så meget op, at Merete er ved at falde bagover. Men faktisk har Merete skide meget styr på det med scootere, for hun har jo selvfølgelig selv haft én, da hun som ung i Hirtshals brugte en hel dag på at lære sig selv, hvordan man bruger kickstarteren til at tænde den med. Mega blæret. I øvrigt kan hun også guide Jørgen i, hvordan han finder blinklyset og at han skal huske at køre i venstre side af vejen.

IMG_1164.JPG

Alt er godt og vi nyder livet. Ha’ det godt derhjemme og pas på hinanden i Danmark. Nu vende Merete tilbage til hvidvinen og bliver snalret inden hende og Jørgen skal beslutte sig for, hvor de skal spise aftensmad.

PS. Send ikke flere penge, alt koster ikke en skid.

PPS. KØS fra Bali

IMG_1121.JPG IMG_2801.JPGIMG_1084.JPG

2 comments on “Bali vol. 1”

  1. Wauwwwwww! 🙌🏻👌🏻👍🏻Dejligt at høre at I nyder livet på Bali ☀️🍷🍸🏊🏻 imens vi andre holder hjulene i gang på Bjørnø 😇 selv om vi mangler Merete 😉 B som i Bali …. 😁 jo, med lidt (MEGET) god vilje ka’ vi da godt drage visse pareller 😂 NYD fortsat ferien og hinanden 💞 See you!

    • Søde Pernille! Dejligt I holdt hjulene igang,selvom jeg kan forestille mig hvor svært det må være uden Merete… Men heldigvis kommer hun jo hjem igen😊 Ha’ det godt så længe! Kh Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *