Kategori: Kjoler

Ammekjole i retromønster vol. 2

Jeg er ret pjattet med det her ammevenlige mønster. Det er nemt at sy og så synes jeg modellen sidder ret godt. Syningen har stået lidt stille, men igår fik jeg næsten 3 timer ved symaskinen, fordi min ynglings – remoulade – prinsesse sov en dejlig lang middagslur.

Stoffet er fra Stofdepotet og mønsteret er Onion 2056. Fuldstændig den samme model som den her. Jeg vil lade billederne tale for sig selv. (Jeg sidder nemlig med en sovende/halvspisende baby på armen, som græder når jeg lægger hende fra mig, og har kun én hånd at skrive med. Og jeg vil virkelig gerne vise Jer min nye kjole. Og skal i øvrigt også spise jordbærtærte lige om lidt. Fra Lagkagehuset.)

 

Ha´ en skøn aften. Med eller uden jordbærtærte.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Lyserød ammekjole i retromønster

Lige nu sker der det, at min mand er kørt til svømmehallen med vores 9 uger gamle baby. Det er så skønt at han vil svømme med hende og at jeg kan få en times tid til mig selv. Men de har været væk i 5 minutter og jeg synes allerede det er ALT for lang tid. Hvordan skal jeg nogensinde kunne undvære hende, når min barsel slutter og hun starter i vugger?? Jeg overvejer i et kort sekund at beholde hende hjemme for altid og ikke tillade at hun flytter hjemmefra, før hun er minimum 35 år. Eller 40 faktisk.

Så for at henlede tankerne på, at der faktisk er andet i mit liv end baby, har jeg heldigvis en blog med en masse skønne læsere og en masse stof, der gerne vil blive til kjoler. I denne uge har jeg fiflet med et Onion mønster og endnu en ammevenlig kjole til samlingen. Dette stof er købt ved Stofdepotet og mønsteret hedder Onion 2056. Jeg er stort set tilfreds, men er ikke helt tilfreds med min evne til at tilpasse, hvor den skal skære under brystet. Men jeg tænker nok det går an…om ikke andet, bliver mine bryster vel mindre, når jeg en dag stopper med at amme! Den detalje må jeg kigge nærmere på, når jeg syr min næste kjole i dette mønster. 

Jeg har igen leget lidt med ærmefinish og synes det er lykkedes meget godt. Denne kjole vil helt sikkert blive brugt en del og den er allerede taget i brug, som en del af mit søndagsoutfit.

Ha´ nu en dejlig søndag:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Ammevenlig slå-om-kjole med polkaprikker

Jeg har forsøgt mig med et nyt mønster til samlingen af ammevenlige kjoler. Denne gang er det en slå-om-kjole. Mønsteret er fra Onion og stoffet er viscosejersey. Det synes jeg gør sig bedst til den slags kjoler, der gerne må være lidt levende i det. Og det er måske heller ikke det letteste at sy i, men med lidt øvelse går det. Jeg er selv ret glad for resultatet om end, den ikke er så diskret som de andre ammekjoler, jeg har syet. Til gengæld er den skide flot og lækker luftig, når jeg overskudsagtig med solbriller, skal ud af døren med barnevognen. Den skal jeg nok få brugt en del i sommervarmen.

Ha´ en rigtig dejlig sommeraften og giv hinanden et ekstra kram:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Ammekjole i retrostil

Vi har fundet en god rytme herhjemme, baby og jeg. Hun sover på mig i viklen og jeg syr. Det er godt for alle parter! Og jeg bliver virkelig i godt humør af at sy, det er næsten ligeså godt, som at tage en lur på sofaen.

Denne gang fik jeg endelig gang i mit ultrafine retrostof fra Vintage in my heart, som er en svensk vintagebutik med virkelig mange fine ting. Det er ikke sidste gang jeg handler dér!

Ammekjolen er samme princip som mit sidste blogindlæg om ammekjole. Det er en virkelig lækker model og meget praktisk og ikke mindst diskret i brug. Og det kan jeg jo godt lide, når jeg nu ind imellem får brug for at flashe brysterne alle mulige forskellige steder. Baby tager jo ikke hensyn til hvor vi er, når hun først bliver sulten! Én ting mere som er ret fedt for en morkrop er, at det nederste forstykke ikke sidder til – så du kan ikke se topmaven. DET kan vi lide.

Kjolen kom til at se sådan ud – og jeg nåede faktisk at have den på i to dage, før baby tissede på den. Det er da meget godt klaret! Jeg har leget lidt med finish på ærmerne denne gang, som jeg synes er en ret fin detalje.

   

Jeg er så glad for at sy ammevenlige kjoler og jeg har flere modeller, jeg skal have afprøvet. Bl.a. i dette stof, som netop er kommet hjem fra Stofdepotet. Så i den kommende tid må baby gerne tage sig nogle gode lange lure, så mamma kan sy.

Ha´ en rigtig dejlig dag:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Syet ammekjole

Jeg mangler tøj. Ikke på den der jeg har ikke noget tøj i skabet og tage på, selvom skabet er proppet med tøj. Jeg har masser af tøj. Problemet er bare, at jeg på en god dag, kan nå at skifte tøj sådan ca. 2 – 3 gange fordi nogen skider, tisser eller gylper på mig. Eller at jeg selv sveder så meget, at jeg ikke kan holde mig selv ud. Så jeg trænger virkelig til at få mig noget mere ammetøj. Så jeg har fundet lidt stof i gemmerne og designet mig en ammekjole. Én hvor man hurtigt (og det er nødvendigt) kan hive brysterne frem i tilfælde af sulten baby. Og det med sulten baby sker altså virkelig ofte.

Jeg har snydt lidt og kopieret et design fra én af mine andre ammekjoler. Modellen er enkel og praktisk i brug, samtidig med at den er rigtig fin. Og når jeg nu syr selv, bestemmer jeg jo selv hvilke finish der skal på. Den kjole jeg nu har syet er meget enkel og jeg har kun tilsat en smule rødt i kanterne. De næste kjoler får måske lidt flere finurligheder.

På billede nr 3 kan du se, at forstykket er delt i to. Det inderste stykke hat fået et elastik øverst, for at det ligesom bliver på plads.

 

Mønsteret er fra Ma-Git Design og virkelig enkelt og lige til at gå til. Jeg har en masse forskellige mønstre, men mange af dem er tegnet af og ligger hulter til bulter. Jeg er alt for dårlig til at sætte mine mønstre i system, så jeg trængte virkelig til et nyt mønster. Tjek endelig deres hjemmeside. De har flere forskellige mønstre og også en facebookgruppe, du kan melde dig ind i og få inspiration fra andre, der syr i deres designs.

Og når baby ikke gider ligge alene, er det super praktisk med en vikle, så man har begge hænder fri:)

Ha´ en skøn lørdag aften!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Nu er jeg klar

Så baby kan egentlig godt komme. Altså jeg er klar sådan i praktisk forstand, mentalt ved jeg ikke lige. Så hun må da godt vente et par uger, men kommer hun nu, er det også ok. Jeg har i hvert fald gjort alt, hvad jeg kunne, for at bygge en fin lille babyrede.

Jeg har købt udstyr. Og når man som førstegangsforældre skal købe udstyr, skal man da i BabySam. OMG. Jeg gør det aldrig mere – som i ALDRIG mere. I BabySam fandt jeg ud af, at den her babyverden virkelig er en kæmpe industri og at forældre åbenbart er villige til at betale gigantiske summer for alt mulig babygejl. Altså en barnevogn kan jeg da gå med til, men hvorfor købe puslepuder til 300 kr, når man kan få dem andre steder meget billigere? I don´t  get it. Men nu er jeg jo også jyde og ret ligeglad med at købe tingene brugt. Så efter den hæsblæsende tur i BabySam kørte Jørgen og Merete i IKEA og sundede sig med en kop kaffe (gratis på familiekortet, selvsagt) og købte babyting til lidt mere favorable priser. Efterfølgende har jeg så fundet bl.a. barnevognsmadrasser og babydyne på tilbud på nettet og en del brugte ting også. Foruden de ting, vi har arvet fra venner. Jeg har fundet app´en Reshopper, hvor der også er masser at spare og det kommer jeg helt sikkert til at gøre brug af. Måske det havde været anderledes, hvis jeg ikke havde været på SU, men jeg går egentlig ikke så meget op i mærker og jeg elsker ikke mit barn mindre af, at jeg bliver lidt Merete – nærig. Min pointe er bare, at man sagtens kan gøre det billigere og SU – venligt, hvis man undersøger sagerne lidt.

Indtil videre ser gulvet i gæsteværelset sådan ud:

Babytøjet er vasket og lagt på plads. Det er i øvrigt også en lidt sød ting. Det bliver lige pludselig meget virkeligt, når tørresnoren er fyldt med tøj, der er så småt, at det faktisk er svært at lægge sammen. Derudover har jordermoderen været på hjemmebesøg i denne uge med en pose fuld af bl.a. nettrusser og bleer (altså ikke babybleer, men bleer til mig), så alt gerne skulle være klar til den forestående hjemmefødsel. Jeg ser frem til at føde hjemme i ro og fred med min Jørgen ved min side og faktisk idag, er jeg indenfor terminen, hvilket betyder, at jeg får lov at føde hjemme, hvis fødslen skulle gå igang imorgen.

Derudover er fryseren fyldt op med mad og her den anden dag, så jeg mig selv købe tre pakker pålægschokolade på tilbud. (!) Jeg har aldrig i mit liv købt pålægschokolade ej heller bagt pølsehorn, som har været tilfældet idag. Det må være hormoner.

Så er det gået op for mig, at jeg skal have ammevenligt tøj. Det er godt at være forberedt til den slags. Jeg faldt over den mest fantastiske hjemmeside Purløg og persille, som simpelthen har de skønneste kjoler og alt mulig andet gejl til amning, gravide og baby. Meget af det er økologisk og dét koncept kan jeg jo rigtig godt lide. Jeg bestilte onsdag og torsdag morgen lå pakken foran min dør, det er da skide god service. Jeg kom til at købe 4 kjoler – men der var også tilbud (nu vi er i den boldgade). Så hvis du er gravid eller ammer, så kig lige forbi hjemmesiden. Jeg købte bl.a. denne kjole:

En lækker skjortekjole i kraftig jersey, som jeg har planer om bliver til flere hen af vejen – de skal bare komme ud af min symaskine i stedet for at komme med posten. Hvis jeg overhovedet får tid til at sy med en lille baby i huset.

Og til allersidst – men ikke desto mindre meget vigtigt – har jeg nu lavet mit helt eget babytæppe. Jeg har mange babytæpper gennem tiden, men dette er til min baby. Og det er ganske specielt.

Imens vi venter på baby, vil jeg strikke og sy noget mere. Og ellers nyde, at det er weekend lige om lidt og min snart kommer hjem.

KØS fra barselshulen!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Feriens vintagefund

Vi er netop hjemvendt fra ferie, Jørgen og jeg, og det har da været virkelig, virkelig skønt. Vi startede i Paris og noget af det mest slående dér er, hvor lækre de franske kvinder er. De går klædt flot, de ser tjekkede ud og selv når de går rundt med en cigaret i hånden ser det lækkert og glamourøst ud. I øvrigt virker det som om, alle ryger i Paris og ingen er generede af det. Kvinderne går med flotte solhatte og deres stil er meget forskellig, men det er tydeligt, at du ikke lige smutter ned til købmanden i hvad som helst. Du gør lige lidt ud af stylingen, inden du bevæger dig udenfor. Tænk, hvis jeg var så disciplinær at tage virkelig pænt tøj og make up på, hver gang jeg skulle noget? Det er langt fra hver dag jeg i det hele taget tager make up på, så jeg skal altså stå tidligt op, for at følge med franskmændende (eller kvinderne). Jeg tog mig sammen til at tage mascara på i 4 dage, men så gik det stødt ned af bakke derfra. Jeg har det nok bare bedst sådan a la natural. Mode er der masser af, men det var faktisk først da vi nåede Amsterdam, at det blev virkelig spændende, sådan shopping-mæssigt set.

Vi pløjede alt i Paris igennem på 3 dage og gik langt over 25 km. Vi brugte mest bycyklerne, som er et kæmpe hit, istedet for metro. Kun få gange benyttede vi metroen, hvis vi skulle virkelig langt. Selvom vi har set meget i Paris, er det der gjorde mest indtryk stemningen. At sidde på en café med en kop kaffe eller et glas hvidvin er så Paris-agtigt, så det alene har udgjort halvdelen af oplevelsen for mig.

Efter et stop i Deauville i Normandiet, hvor vi lå på stranden sammen med jetsetterne, kørte vi til Amsterdam. Her lejede vi en lejlighed via Airbnb. Lejligheden var super lækker, men udlejeren en idiot. Note til os selv: husk at tjekke anmeldelserne inden vi lejer. Vi lejede retrocykler og jeg fandt de fineste genbrugs – og vintagebutikker. Hvis det er noget for dig, så tag lige at tjekke ilovevintage ud. Det er en virkelig fin butik med overkommelige priser og så var der oven i købet udsalg. Det er der også på deres hjemmeside. Så nu lægger jeg simpelthen billeder op at vintagekjoler, jeg ikke engang så meget som har sat en nål i, men de er så fine, at du bliver nødt til at se dem.

   IMG_4149 IMG_4153

  IMG_4154 IMG_4159

For den skarpe læser, kan du sikkert godt se, at der er små katte på den blå kjole og fugle på den grønne. Lækre kjoler og behagelige at have på. Og så giver det lidt inspiration til næste syprojekt.

IMG_4134

Det var ligefør jeg fik lyst til at tage retrocyklen med hjem i bilen, men det var alligevel aldrig gået. Der var kun et gear og med de bakker der kan være her i Odense, når jeg simpelthen ikke særlig langt. Men i Amsterdam fungerede det godt.

IMG_3280

Ha´ en dejlig dag og kys lidt mere og tag mascara på! Bare fordi det er torsdag.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Weekendkjolen

Endelig!!

Jeg fik endelig sat mig foran symaskinen for at sy af alle de skønne stoffer jeg har liggende. Det er længe siden, jeg sidst havde ordentlig tid til det. Denne gang ville jeg prøve en anden krave end jeg plejer i kjoler i strækstof og at lave ærmer med ombuk. Det blev til en lang proces om at finde ud af, hvordan man laver ærmer med ombuk og det var svært at finde rundt i, synes jeg. Jeg søgte rundt på nettet og fandt lidt forskelligt og derudover regnede jeg den selv ud – jeg skal nok vise Jer en DIY en af de kommende dage. Derudover har jeg i ærmeombukket påsyet en tittekant og det er også første gang jeg prøver det. Jeg lærer hele tiden og faktisk var det ikke svært overhovedet, da det kom til stykket. Men sådan er det altid.

Det blev til denne kjole:

IMG_3942

IMG_3929

IMG_3933

IMG_3935

Det fine mønstrede retrostof er fra Malika og Rosa, som lige nu har ophørsudsalg, så kig lige forbi, hvis du trænger til gode tilbud.

Rigtig god weekend til dig. Her i Odense skinner solen og jeg kører snart ud i landskabet på min nye flotte lyserøde pigecykel. Den skal du nok få at se i et andet indlæg og hvis du ikke kan vente, kan du altid tjekke min Instagram

God weekend:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Påskekjolen

Det er længe siden, der er sket noget her på bloggen. Det skyldes i al sin enkelthed, at jeg har haft andre gøremål og er igang med projekter, der tager lidt længere tid end normalt. Jeg blogger, når jeg har noget på hjerte – ikke fordi jeg skal. For mig skal det være sjovt og hvis jeg ikke har noget relevant at skrive om, finder jeg ikke bare på noget. Jeg er stadig igang med at strikke en trøje i 30´erstil og det tager temmelig lang tid med et mønster, der møjsommeligt skal passe. Det er et af de strikkeprojekter, hvor jeg ikke kan lave noget andet samtidligt, så det kræver hele min opmærksomhed.

Derudover går jeg og venter på flere ting. At nattefrosten stopper, så jeg kan komme igang med min køkkenhave og at den gammeldags kødhakker fra Husqvarna, jeg har bestilt, kommer med posten. Hvad jeg skal bruge den til, kommer jeg ind på i et andet indlæg. Som du kan se på billedet herunder, er der masser af frost på græsplænen her til morgen og det ser da vældig pænt ud, men det kommer der jo ingen køkkenhave ud af – vel?

IMG_3604

Nu er det påske og det betyder selvfølgelig fri og det er umanérlig skønt. Til den anledning har jeg syet endnu en kjole i 40´erstil. Mønsteret er fra HOW TO DO FASHION, som jeg tidligere har nævnt her. Det hedder NO. 5 Århus. Stoffet er fra Stof og Stil og er lavet af viscose. Det kan jeg godt lide, for det falder tungt og fint. Mønsteret krævede ikke tilretning og det synes jeg er så dejligt, når man ikke skal det. Så kommer jeg ligesom frem til resultatet lidt hurtigere.

IMG_3596IMG_3600 IMG_3598 IMG_3603

Rigtig god påske til Jer alle – herunder er den buket der i øjeblikket pryder mit spisebord. Den fik jeg af min søde Jørgen forleden. Bare fordi han kan. Jeg er meget heldig.

IMG_3594

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

40´er inspireret kjole

Jeg har for en stund forrådt Professorinden til fordel for Nanna fra HOW TO DO FASHION. Nanna har nogle virkelig lækre mønstre, som jeg bare blev nødt til at prøve kræfter med. Det var oprindelig Line fra Alle elsker Agnes, der gjorde mig opmærksom på, at HOW TO DO FASHION eksisterede. Tak for det, Line:) For det betød nemlig, at jeg havde mulighed for at bestille mønsteret NO. 5. Århus, som faktisk består af 3 mønstre. Når du bestiller mønstre fra Nanna, bliver de leveret i en fin mappe – jeg kan altså virkelig godt lide, når der er stil over det. Og det er der altså over Nanna. Det bliver nok ikke det sidste jeg bestiller fra hende. Hun afholder også workshops rundt omkring i landet. Jeg ved at hun kommer til Odense i ny og næ og jeg må hellere holde øje med, hvornår hun gør det næste gang.

IMG_3291

Jeg har valgt at sy kjolen med korte ærmer. Syvejledningen findes på hjemmesiden og det er skåret ud i pap. Du kan næsten ikke komme galt afsted. Der er forståelige og konkrete tegninger, hvilket er skide godt for en som mig, der er meget visuel. Nanna har også lavet instruktionsvideoer af de udfordringer, du kan støde på undervejs. Smart.

Det er ikke den sidste kjole jeg laver i det mønster. Læg lige mærke til den fine detalje ved brystet med læg – det er altså ret skønt! Den blevet ret fin, hvis jeg selv skal sige det.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Agtigt. Jørgen er nemlig ikke hjemme denne weekend til at tage billeder af mig i min nyeste kreation, så det må jeg selv fixe. Derfor er billedkvaliteten måske lidt fesen. Men det må I finde Jer i – jeg kan nemlig ikke vente med at vise Jer den!

IMG_3436 IMG_3410 IMG_3418 IMG_3423 IMG_3474 IMG_3473  IMG_3470

Stoffet er i øvrigt bomuld og fra Stof og Stil.

Ha´ nu en rigtig dejlig søndag og smil lige lidt ekstra:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.