Et af de store spørgsmål hjemme hos Jørgen og Merete er, hvornår der skal tændes for varmen. Det er et tilbagevendende dilemma hvert eneste år. Og hvert efterår, kan de ikke huske, hvad de gjorde sidste år. Merete er ambivalent. Hun vil jo i virkeligheden gerne spare lidt på pengene – hun er jo jyde – men på den anden side fryser hun faktisk ret meget. Og huset er stort og er det alle rum, der skal varmes op? Det er store beslutninger, der skal træffes hjemme hos Jørgen og Merete.

Jørgen beslutter sig for at gå den tunge gang i kælderen for at fyre op for gulvvarmen i køkkenet. Og det er faktisk til glæde for alle. Specielt kattene synes det er rart med et varmt gulv at ligge på.

Jørgen og Merete har for i øvrigt fået sig en ny tradition. Om aftenen kan Jørgen godt lide at lave pandekager og varm kakao med flødeskum. Så står han der, i sit forklæde, og kokkererer. Så elsker Merete ham ekstra højt – især hvis hun får lidt kakaodrys ovenpå flødeskummet. Og sådan hygger de to sig på de mørke aftener. For man kan jo ikke andet, end at spise pandekager, når der bliver tidlig mørkt. Vel?

IMG_2639

Jørgen har det forresten med at fise ret uhæmmet – hvis Merete skal sige det. Og så bliver hun altså virkelig snerpet. Men det skider Jørgen på, han fiser når det passer ham. Også når han står i køkkenet.

Merete er i øvrigt også snerpet over, for Christina har igen købt nyt stof. Men man kan jo ikke lade være, når man nu står der i Stof og Stil og nærmest får smidt billigt stof i nakken.  Gad vide hvornår Christina får tid til at sy i alt det stof hun køber?

IMG_2637

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *