Ja altså, nu er det jo ikke fordi jeg overrender bloggen her – ej heller min symaskine (som i faktisk slet ikke) eller strikkekurv. Jeg ville gerne, bevares, og har da også kriblen i fingrene, hver gang jeg går forbi sybordet. Og det sker altså flere gange om dagen. Men det er ligesom om, at det er vigtigere at læse projektledelse og statistiske udregninger end at bruge timer ved symaskinen. Og sådan må det så bare være lige nu, indtil jeg snart går på barsel. Livet som studerende er skønt på virkelig mange måder, men det er også en livsstil og én lang prioritering.

Til gengæld får jeg strikket. Det er af en eller anden grund lettere at sidde med. Det er hurtigt at sætte sig ind i, jeg kan sidde sammen med resten af familien og det er jo den rene afslapning og terapi for mig. Jeg har netop gjort et babytæppe færdigt. Det er i faktisk det royale babytæppe, men jeg er overhovedet ikke royal, så det er hedder et skotsk babytæppe hér. Det var der én, der gjorde mig opmærksom på, at det også hed, da jeg overtog profilen #minkreativeuge på Instagram. Så jeg har strikket et babytæppe ud fra en skotsk opskrift og det er nu sendt afsted til en veninde, som snart får en lille baby. Det er et lidt omstændigt projekt, men til gengæld er det virkelig flot. Jeg strikker nok også et til mig selv, men det går lige en måneds tid, før jeg igen kaster mig ud i dét projekt. Opskriften fik jeg engang fra en bekendt, som havde fundet det i Ude og Hjemme.

Af kreative sysler, står den på masser af babystrik det næste stykke tid. Jeg har fyldt garnlageret op og jeg kan slet ikke vente med at komme igang. Og så er babytøj jo ikke noget, der tager så lang tid at lave.

img_4395 img_4396 img_4397

Ha´ en rigtig dejlig søndag:)

 Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *