Det sker faktisk på ugentlig basis, at folk bliver en kende overrasket, når de finder ud af, at jeg strikker. De siger som regel noget i retning af: “Nå okay, det havde jeg ikke lige forestillet mig” eller “Ej seriøst?” Og ja – seriøst – jeg strikker alt det jeg kan nå og jeg er samtidig ret dygtig til det. Det forestiller man sig ikke lige om mig. Umiddelbart.

I min kære mands bryllupstale til mig starter han med at fortælle, at da han mødte mig, fik han overrasket at vide, at jeg strikkede og havde en kat og tænkte, at jeg ville nok komme til at være single i ret lang tid. (Det var selvfølgelig en joke, for han var naturligvis ret vild med mig, forstås.)

Jeg har strikket i mange år. Da jeg var barn strikkede min mor strikketrøjer uden opskrift. Hendes strikkepinde var samlet i en hvid gulvspand og en del af dem, har jeg arvet. Jeg strikkede skæve halstørklæder i håndarbejde og grydelapper hjemme. Jeg begyndte for alvor for 11 – 12 år siden og Siden har jeg produceret i massevis både til mig selv og til andre. Og jeg ELSKER det.

Det kan godt være, at det ikke er total hipster at strikke, men folk er alligevel fulde af beundring, de dage jeg har en fin hjemmestrikket trøje eller kjole på. Så jeg synes egentlig, jeg har fat i den lange ende dér. Folk der kender mig, synes jo bare det er fedt, men det er tankevækkende at folks reaktion som regel er overraskelse, når jeg fortæller, at ja, jeg har selv strikket den trøje jeg har på.

Jeg synes der er fedt og ikke spor gammeldags at strikke.

Hvad synes du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *