Vi er netop hjemvendt fra ferie, Jørgen og jeg, og det har da været virkelig, virkelig skønt. Vi startede i Paris og noget af det mest slående dér er, hvor lækre de franske kvinder er. De går klædt flot, de ser tjekkede ud og selv når de går rundt med en cigaret i hånden ser det lækkert og glamourøst ud. I øvrigt virker det som om, alle ryger i Paris og ingen er generede af det. Kvinderne går med flotte solhatte og deres stil er meget forskellig, men det er tydeligt, at du ikke lige smutter ned til købmanden i hvad som helst. Du gør lige lidt ud af stylingen, inden du bevæger dig udenfor. Tænk, hvis jeg var så disciplinær at tage virkelig pænt tøj og make up på, hver gang jeg skulle noget? Det er langt fra hver dag jeg i det hele taget tager make up på, så jeg skal altså stå tidligt op, for at følge med franskmændende (eller kvinderne). Jeg tog mig sammen til at tage mascara på i 4 dage, men så gik det stødt ned af bakke derfra. Jeg har det nok bare bedst sådan a la natural. Mode er der masser af, men det var faktisk først da vi nåede Amsterdam, at det blev virkelig spændende, sådan shopping-mæssigt set.

Vi pløjede alt i Paris igennem på 3 dage og gik langt over 25 km. Vi brugte mest bycyklerne, som er et kæmpe hit, istedet for metro. Kun få gange benyttede vi metroen, hvis vi skulle virkelig langt. Selvom vi har set meget i Paris, er det der gjorde mest indtryk stemningen. At sidde på en café med en kop kaffe eller et glas hvidvin er så Paris-agtigt, så det alene har udgjort halvdelen af oplevelsen for mig.

Efter et stop i Deauville i Normandiet, hvor vi lå på stranden sammen med jetsetterne, kørte vi til Amsterdam. Her lejede vi en lejlighed via Airbnb. Lejligheden var super lækker, men udlejeren en idiot. Note til os selv: husk at tjekke anmeldelserne inden vi lejer. Vi lejede retrocykler og jeg fandt de fineste genbrugs – og vintagebutikker. Hvis det er noget for dig, så tag lige at tjekke ilovevintage ud. Det er en virkelig fin butik med overkommelige priser og så var der oven i købet udsalg. Det er der også på deres hjemmeside. Så nu lægger jeg simpelthen billeder op at vintagekjoler, jeg ikke engang så meget som har sat en nål i, men de er så fine, at du bliver nødt til at se dem.

   IMG_4149 IMG_4153

  IMG_4154 IMG_4159

For den skarpe læser, kan du sikkert godt se, at der er små katte på den blå kjole og fugle på den grønne. Lækre kjoler og behagelige at have på. Og så giver det lidt inspiration til næste syprojekt.

IMG_4134

Det var ligefør jeg fik lyst til at tage retrocyklen med hjem i bilen, men det var alligevel aldrig gået. Der var kun et gear og med de bakker der kan være her i Odense, når jeg simpelthen ikke særlig langt. Men i Amsterdam fungerede det godt.

IMG_3280

Ha´ en dejlig dag og kys lidt mere og tag mascara på! Bare fordi det er torsdag.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

2 comments on “Feriens vintagefund”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *