Jeg har det virkelig stramt med indkøbscentre. Og dem er der altså nogle stykke af her i Odense. Jeg kan da godt se det smarte i det. Der er mange butikker samlet på et sted. Man kan handle dagligvarer, gå i Matas og på apoteket, gå på posthuset og i tøjforretninger. Det er da egentlig meget godt tænkt, at man kan ordne rigtig mange ting på én gang.

Men jeg kan bare ikke ha´ det. Det er simpelthen det mest røvsyge, der findes, næst efter at vaske gulv. Og der er altid en bistro. Men hvem spiser i den bistro? Hvem tænker helt alvorligt – nu ondulerer vi sgu lige aftensmaden ovre i centeret? I don´t get it.

Men nogle gange kommer praktiske Merete op til overfladen. F.eks. hvis jeg, som idag bliver tvunget til at hente en pakke på posthuset – INDE i centeret, så er der ingen vej udenom. Og så kan jeg jo ligeså godt gå på apoteket. Nu jeg alligevel er der. F.U.C.K.

Jeg tager en dyb indånding, går igennem de rullende døre, hvor der er påklistret en giga reklame fra en bank (hvem når i øvrigt at læse den reklame?), går med højt tempo ned til posthuset – hvis ikke jeg bliver stoppet af en meget langsom familie, der fylder hele gangen.

Og så er det, at jeg går over i bageren efter to stykker lagkagesnitter til Jørgen og Merete. For det fortjener jeg faktisk, når jeg en sjælden gang har været nødt til at smutte over i centeret.

IMG_2665

God tirsdag:)

2 comments on “Fordi jeg fortjener det”

  1. Jeg elsker at vaske gulv, men jef hader hader hader også centre – man mister helt orienteringen og pludselig finder jeg mig selv i en butik med mobiltilbehør eller står med en håbløs dvd i hånden, fordi den kun koster 25 kr..! Men kagen er jeg med på – tager du ikke forbi centret og køber et par stykker med til i morgen 😉

    • Jeg kan virkelig godt genkende det der – især det med en rigtig dårligt tilbud fra et “marked” ude midt i centeret. Hvad sker der for det!! Jeg tager kage med imorgen:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *