Nu er julen overstået. Alle gæsterne er kørt, katten har ædt masser af grannåle og jeg har litervis af fed, brun andesovs tilbage. Rester længe leve. Men nu nu kan jeg jo godt afsløre, hvad jeg har givet i julegave.

Hjemmelavede julegaver minder mig om noget, forældre bliver rigtig glade for at få fra deres børn. Hjemmet skal så efterfølgende prydes med kreationerne, uanset hvor grimme de er. Men som forældre synes man vel ikke, at det ens børn slæber med hjem, er grimt? Men hvad ved jeg om det.

Men når jeg snakker hjemmelavede julegaver, er det enten noget jeg har strikket eller syet. Og det er som udgangspunkt noget, jeg regner med folk bliver glade for.

I år blev det til et par børnesokker til en lille sød babypige. Garnet er købt hos Woolspire og hedder Silja strømpegarn.

IMG_3123

Børnetøj er så taknemmeligt, det tager jo ingen tid at lave.

Nu vil jeg nyde resten af julen i min sofa med mit strikketøj – snart er der en DIY strikkeopskrift på en poncho på vej.

Rigtig god lørdag! (Det er lørdag, ik? Det er utrolig, som jeg roder rundt i dagene, når jeg har fri.)

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *