Jeg ved ikke rigtig, hvad der er med balinesere. Altså de er helt vildt søde og venlige – og de forstår godt et nej, når man går forbi dem på gaden og de forsøger at sælge én noget. Men der er én meget mærkelig ting de på alle markeder, prøver at sælge til turisterne og det er oplukkere formet som pikkemænd. Jeg lover Jer – de hænger overalt. O.V.E.R.A.L.T. Hvem tænker helt alvorligt – hold nu op, det kunne være fedt at have liggende i køkkenskuffen eller, dén tror jeg da lige jeg skal give i gave for sjov til en eller anden. Nå, men det er altså ikke lykkedes at sælge til Jørgen og Merete. Merete er også alt for stram i betrækket til at sådan én liggende.
Og hvis man forresten lige får brug for benzin og der ikke lige er en benzinstation i nærheden, så er det godt at alle små købmænd sælger det i håndkøb. I Absolute Vodka – flasker. De har alligevel fået drukket noget vodka, for at kunne gøre det. Smart.

image image

Vi er nu nået til næstsidste dag og er havnet på et hotel syd på Bali. Her tror jeg, at hotellet har en aftale med et australsk rejsebureau, for der er ikke andet end australiere og Jørgen og Merete. Bali er jo på en måde også, hvad Mallorca er for os andre. Her er meget turistet, men til gengæld er her fyldt med muligheder for shopping, så Jørgen er blevet slæbt rundt i butikker i næsten to dage.

Vi lever godt og billigt og igår fik vi running sushi for 150kr. Nå ja, og så kom vi til at gå på Mc. Donalds til frokost idag. Det er jo ellers slet ikke noget for Merete, der går meget op i økologi og rigtigt og bæredygtigt mad. Men de har kun én regel i deres ægteskab – man må gerne spise på Mc. Donalds, når man har ferie. I øvrigt koster to menuer kun 35 kr. Så skal man jo faktisk gøre det.

image

Imorgen tager vi hjem og faktisk glæder jeg mig til at komme hjem i mit hus, lave noget mad selv, sy på min symaskine, kæle med kattene og se de mennesker jeg savner. Ude godt – Bali rigtig godt – men hjemme er nu bedst.

Pas på Jer selv😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *