For Jer der ikke før har læst med på min blog, vil jeg introducere fænomenet Jørgen og Merete, som jeg bruger i de sammenhænge, hvor tilværelsen blive lige lovlig småborgerlig.

Jeg hedder Merete til mellemnavn og min mands mellemnavn er Jørgen. Det klinger skide godt. Næsten endnu bedre end Christina og Christian.

Når vi f.eks. kører i IKEA og spiser aftensmad – det kan man jo ligeså godt, når man nu alligevel er der, eller købet en meget lang Passat, fordi den er rummelig og praktisk. Især når det var den røde Toyota Celica med klaplygter, vi skiftede ud. Det var for i øvrigt en rigtig god bil, eneste minus var, at den larmede så meget, at vi ikke kunne høre radioen, når vi kørte på motorvejen. Eller når vi køber et hus i forstaden med et storcenter lige i nærheden. Så er alting ligesom lige i nabolaget. Jeg hader forresten storcentre og føler mig faktisk meget konet, når jeg bliver nødt til at gå i det lokale center for at besøge posthuset. Til gengæld ligger der virkelig en god bager dér. Eller, når vi tænder op i weberen. Weber – det er da også sådan lidt “sat”. Er det ik´?

Men det er meget godt at have en identitet at gemme sig bag, hvis man nu bliver en smule småhysterisk. Merete er simpelthen en rigtig hausfrau und alles, hvorimod Christina er noget mere sprælsk og balladeagtig. Hvis f.eks. overlockeren fucker fuldstændig op er det Merete der bliver sur. Og så træder Jørgen til – han er nemlig eksporttekniker og ordner alt teknik der driller. Merete er heldig. Og det er Christina også. For hun har giftet sig med Christian, der er top lækker, sjov og den kærligste mand i forstaden.

I skal nok få at høre meget mere til Jørgen og Merete. Men allerhelst ville vi gerne have at de ikke er her så tit. Christina og Christian er ligesom lidt mere moderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *