Jeg er nået dertil i min ferie, hvor jeg er i tvivl om hvilken dag det er. Da jeg vågnede imorges, vidste jeg ikke helt om det var tirsdag eller onsdag? Og så bliver jeg så glad når jeg finder ud af, at det kun er tirsdag = én dags mere ferie og strikkeri.

I bogen Glamourstrik finder du en masse lækre strikkeopskrifter fra 30´erne, 40´erne og 50´erne. Jeg har lyst til at lave dem alle sammen. Men jeg er nu startet med en prøvemodel af en fjermønstret sweater. Jeg har lavet den ud af meget tynd uld, jeg i forvejen havde liggende. Garnet er ikke det helt optimale, men nu har jeg en fornemmelse for, hvilket garn og hvilken farve jeg gerne vil strikke den i næste gang. Jeg ville gerne se den i en flot grøn farve, det tror jeg passer rigtig godt til mønstret. Mønstret er slet ikke så svært som det ser ud. Forklaringerne i bogen kan være lidt tricky, men når man først lige har luret det, går det fint. Bogen er oprindelig en oversættelse fra engelsk, hvorfor det garn der er brugt i opskrifterne, er fra engelske hjemmesider. Så det skal man lige have i tankerne. Dog kan du godt finde alternativer, hvis du bruger lidt tid på at lede efter det på danske hjemmesider. Nå, men den kom foreløbig til at se sådan ud:

IMG_4174 IMG_4176

IMG_4175

Strikkefastheden passer selvfølgelig, men alligevel er den blevet en smule for stor, så måske jeg syr den ind i siderne.

Derudover har jeg i juli også lavet enlækker ponchosweater mere til min veninde, som jeg også før har vist her på bloggen. Denne gang blev den i sort og opskrift og garn er købt hos Garn-garagen (affiliatelink). Garn-garagen har faktisk mange fine opskrifter også og så yder de en god service.

IMG_4179

Næste projekt er endnu et babytæppe og så skal jeg have fundet flere projekter til alt mit restgarn. Babytæppet skal strikkes i Drops Baby Merino som jeg har købt på Woolspire (affiliatelink).

IMG_4172

Ha´ nu en dejlig tirsdag og nyd de små solstrejf der engang imellem kommer frem.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

2 comments on “Mit første vintagestrik”

  1. Den er smuk!!! Og jeg tror bestemt det bliver for bøvlet at sy den ind, giv den hellere til mig 🙂 🙂 KNUS og savner dig!!!

    • Hahahaha:) Der er der sjovt nok flere, der har sagt! Jeg savner også dig og glæder mig til vi ses! Knus knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *