Jeg har simpelthen lyst til at skrive et helt almindeligt indlæg, som modstykke til denne weekends fuldstændig uforståelige og vanvittige scenarie i Paris. Noget som er så fjernt, voldsomt og alligevel så tæt på. Jeg har lyst til noget almindeligt. Som viser, at livet leves og er fyldt med kærlighed og skønne oplevelser. Glæde, skønne ting og ris á la mande. Jeg har brug for at tro på, at vi sammen nok skal klare den. Ik? Og nu ikke mere opmærksomhed og energi på det.

I denne weekend har en tilbagevendende begivenhed fundet sted i vores skønne hus. Vi fejrede Mortens aften med mine søskende og far og det var ganske hyggeligt. Min søster havde en helt uventet overraskelse med til mig. Min mors gamle kjoler, som hun har gemt i mange år. Min mor døde for 20 år siden og dengang, pakkede vi en flyttekasse med alle min mors ting. Den kasse står nu hos min søster og hun tager den frem ind imellem.

Og nu har hun fundet kjolerne frem og blev enig med sig selv om, at det lige måtte være noget for mig med alt det retrostof jeg rager til mig i tide og utide. De er vildt flotte og jeg kommer nok til at sy dem en smule om, for de er lidt for store til mig. Men stoffet er helt fantastisk. Min far fortæller, at de er fra hhv. 1974 og 1976. Det er ret sjovt at forestille sig, at hun engang har spankuleret rundt i dem med høje hæle og drukket små kulørte velkomstdrinks.

IMG_2954 IMG_2955

IMG_2956IMG_2957

Er de ikke skønne? Vaskeægte arvekjoler!

Ha´ nu en dejlig søndag fyldt med skønne ting og kærlighed – ud over det hele. Og spar nu ikke på det.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *