Så kan jeg også skrive nederdel på mit CV. Nu er det jo mest kjoler jeg kreerer, men jeg kan også godt se idéen i, at begynde at sy nogle flere nederdele. Projektet er ikke så omstændigt og kan være lettere at overskue. Dertil må jeg så strikke nogle flere bluser, dem har jeg ikke for mange af, når nu jeg ofte går i kjole.

Denne nederdel er lavet for en kollega. Oprindeligt er det en kjole, som ikke passede, jeg har lavet om. Og den sidder lige i skabet. Det er dejligt, når noget af det jeg syr til andre, passer og sidder som det skal. Som hjælp till denne har jeg selvfølgelig igen brugt dygtige Signe fra Skaberlyst, som har lavet en youtube – video lige her om, hvordan man syr elastik i en nederdel. Det er virkelig nemt og Signe forklarer det som altid, pædagogisk og klart.

IMG_3496 IMG_3497

Stoffet er fra Stof og stil og er kraftigt strækstof i mørkeblå.

Jeg drømmer om at gå igang med 50´er nederdele fra Professorinden og strikke nogle bluser til fra bogen Glamourstrik, som jeg har nævnt her. Jeg er så småt gået igang, men det må I vente lidt endnu med at få at se.

Det var, hvad det kunne blive til i denne uge, jeg ville gerne have lavet noget mere kreativt, men der var også lige et arbejde der skulle passes.

Rigtig god weekend til Jer alle:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *