Så baby kan egentlig godt komme. Altså jeg er klar sådan i praktisk forstand, mentalt ved jeg ikke lige. Så hun må da godt vente et par uger, men kommer hun nu, er det også ok. Jeg har i hvert fald gjort alt, hvad jeg kunne, for at bygge en fin lille babyrede.

Jeg har købt udstyr. Og når man som førstegangsforældre skal købe udstyr, skal man da i BabySam. OMG. Jeg gør det aldrig mere – som i ALDRIG mere. I BabySam fandt jeg ud af, at den her babyverden virkelig er en kæmpe industri og at forældre åbenbart er villige til at betale gigantiske summer for alt mulig babygejl. Altså en barnevogn kan jeg da gå med til, men hvorfor købe puslepuder til 300 kr, når man kan få dem andre steder meget billigere? I don´t  get it. Men nu er jeg jo også jyde og ret ligeglad med at købe tingene brugt. Så efter den hæsblæsende tur i BabySam kørte Jørgen og Merete i IKEA og sundede sig med en kop kaffe (gratis på familiekortet, selvsagt) og købte babyting til lidt mere favorable priser. Efterfølgende har jeg så fundet bl.a. barnevognsmadrasser og babydyne på tilbud på nettet og en del brugte ting også. Foruden de ting, vi har arvet fra venner. Jeg har fundet app´en Reshopper, hvor der også er masser at spare og det kommer jeg helt sikkert til at gøre brug af. Måske det havde været anderledes, hvis jeg ikke havde været på SU, men jeg går egentlig ikke så meget op i mærker og jeg elsker ikke mit barn mindre af, at jeg bliver lidt Merete – nærig. Min pointe er bare, at man sagtens kan gøre det billigere og SU – venligt, hvis man undersøger sagerne lidt.

Indtil videre ser gulvet i gæsteværelset sådan ud:

Babytøjet er vasket og lagt på plads. Det er i øvrigt også en lidt sød ting. Det bliver lige pludselig meget virkeligt, når tørresnoren er fyldt med tøj, der er så småt, at det faktisk er svært at lægge sammen. Derudover har jordermoderen været på hjemmebesøg i denne uge med en pose fuld af bl.a. nettrusser og bleer (altså ikke babybleer, men bleer til mig), så alt gerne skulle være klar til den forestående hjemmefødsel. Jeg ser frem til at føde hjemme i ro og fred med min Jørgen ved min side og faktisk idag, er jeg indenfor terminen, hvilket betyder, at jeg får lov at føde hjemme, hvis fødslen skulle gå igang imorgen.

Derudover er fryseren fyldt op med mad og her den anden dag, så jeg mig selv købe tre pakker pålægschokolade på tilbud. (!) Jeg har aldrig i mit liv købt pålægschokolade ej heller bagt pølsehorn, som har været tilfældet idag. Det må være hormoner.

Så er det gået op for mig, at jeg skal have ammevenligt tøj. Det er godt at være forberedt til den slags. Jeg faldt over den mest fantastiske hjemmeside Purløg og persille, som simpelthen har de skønneste kjoler og alt mulig andet gejl til amning, gravide og baby. Meget af det er økologisk og dét koncept kan jeg jo rigtig godt lide. Jeg bestilte onsdag og torsdag morgen lå pakken foran min dør, det er da skide god service. Jeg kom til at købe 4 kjoler – men der var også tilbud (nu vi er i den boldgade). Så hvis du er gravid eller ammer, så kig lige forbi hjemmesiden. Jeg købte bl.a. denne kjole:

En lækker skjortekjole i kraftig jersey, som jeg har planer om bliver til flere hen af vejen – de skal bare komme ud af min symaskine i stedet for at komme med posten. Hvis jeg overhovedet får tid til at sy med en lille baby i huset.

Og til allersidst – men ikke desto mindre meget vigtigt – har jeg nu lavet mit helt eget babytæppe. Jeg har mange babytæpper gennem tiden, men dette er til min baby. Og det er ganske specielt.

Imens vi venter på baby, vil jeg strikke og sy noget mere. Og ellers nyde, at det er weekend lige om lidt og min snart kommer hjem.

KØS fra barselshulen!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *