Ja. Det er mig. For jeg kan brunche med en baby på armen og drikke kaffe, samtidig med, at jeg har en nysyet kjole på og få det til at se legende let ud.

Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed, for sådan her var det i virkeligheden. Er du klar?

Jeg skal være inde i byen kl. 10.30. Min planlægning starter allerede når jeg vågner. Jeg er så heldig at mit barn nu sover 7 – 8 timer i træk, (vi er blevet nødt til at købe kæmpe bleer, hvis ikke sengen skal fyldes med tis) så jeg er fri for at spekulere på planlægningen før kl ca. 5. Det er god dag, når den først starter kl. 5. Jeg starter baglæns og skriver tidspunkter ned for, hvornår jeg skal begynde at gøre klar til at komme ud af døren, hvornår skal hun skiftes og tilbydes mad. Og jeg ber til, at hun gider spise, så jeg ikke skal holde amme-pit-stop oppe på ammebænken i skoven og forvirre de mandlige løbere, der allerede er gået på sommerferie. Forleden havde jeg fået en lidt for nedringet kjole på og en mandlig bilist kørte simpelthen ind i kantstenen, fordi han gloede på mig. Note til mig selv; aldrig have en smule nedringet på, når du har ammebryster. A.L.D.R.I.G. Forhåbentlig falder hun i søvn i barnevognen på vej ind til byen og sover i 3 timer, men det ved jeg godt, aldrig kommer til at ske. Hun falder MÅSKE i søvn og vågner helt sikkert, så snart vi går indenfor, f.eks. på en café. Det bliver som regel ikke som jeg håber. Nu var jeg så heldig idag, at far Jørgen har fri, så jeg han tog barnevognen og jeg fik 3 kvarters (!) fred og ro til at spise en lynhurtig buffet, før en anden blev sulten. Umiddelbart skulle man tro, at det virkelig var afslappende og skønt at sidde i fred. Men faktisk kiggede jeg på døren ca. hvert andet minut for at tjekke om nogen kom løbende med en barnevogn med en udsultet skrigende baby. Det var dog knapt så dramatisk. Og faktisk forholdt hun sig i ro, da jeg resten af tiden havde hende. Men nu har jeg for første gang prøvet at brunche og det var simpelthen skide hyggeligt at komme lidt ud. Mere af det, TAK!

I dagens anledning havde jeg taget min nysyede ammekjole på. Baby nåede at gylpe på den, inden vi skulle ud af døren og måske jeg fik det tørret så meget, så det kun lugtede lidt.

Mønsteret er efterhånden tilrettet så meget, at det er mit eget og stoffet er købt i Krestoffer.

I øvrigt brygger jeg på at lave en syvejledning til ammekjolen. Stay tuned.

Ha´ en skøn aften:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *