Ja ok, det er måske lige lovlig varmt at begynde på det pjat, men ikke desto mindre har jeg altså strikket en mørkegrå ponchosweater i fødselsdagsgave til min veninde. Hun har snakket om sådan en sag i virkelig lang tid, og nu er hun blevet rigtig glad for endelig at have fået én! De skarpe kan nok se at man kommer til at ligne Gro fra Arvingerne i den.

IMG_3996

Garn og opskrift kan købes hos Garngaragen (affiliatelink). Den har været virkelig nem og hurtig og strikke – det er så taknemmeligt at strikke på pind 7! Til denne har jeg brugt magic loop – gå på Youtube og find videoer af det. Der ligge mange fine illustrationer, der er lette at forstå.

Jeg har ellers ikke strikket noget i lang tid og det er ligesom om, at det ikke er det helt samme at strikke mens det er så varmt. Dog har jeg flere projekter der er halvt færdige, som jeg hellere må se at komme igang med.

Dette weekendindlæg kommer lidt tidligt, da jeg får huset fuld af nordjyder og det allerbedste er den Rosévin jeg lige har lagt på køl og BagerJørgens bagerier, som denne weekend står på pizzabunde, doughnuts og boller til morgenmad. BagerJørgen hæver sin bagning til et nyt niveau med de doughnuts. Alt imens kattene fanger og æder flere mus end jeg kan følge med til. Villavejens små glæder.

Ha´ en dejlig weekend!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

2 comments on “Ponchosweater”

  1. Der er rødvin og så er der hvidvin og hvis man blander det, får man rosse…. 😚 God weekend fra jeres egne Erik og Else 😆

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *