Nu er det sådan, at nogle dage bare er bedre end andre. Og hvis man nu (læs=jeg) har haft en mindre god dag, skal der altså bare ikke særlig meget til, for at vende skuden.

Jeg kommer på arbejde imorges og på mit bord står en kæmpe flødebolle fra Lagkagehuset. Fra Lagkagehuset!! Ved I hvad det betyder? Det betyder lækkert og tilpas snasket kvalitetsskum og chokolade.

IMG_2613

Den er fra en meget sød kollega, der fik min hjælp til noget teknik forleden og hvor jeg lige i forbifarten nævner, at hun da kan give en flødebolle en dag. Som sagt så gjort.  Og nu ligger den i min mave.

Og ved I hvad? Min dag har bare været skide god. Tænk sig, at en kollega går ned i Lagkagehuset for at købe en flødebolle til mig, fordi jeg har hjulpet hende en lille bitte smule. Det er god karma! Gode kolleger er guld værd og hermed en opfordring til alle om at gøre en lille bitte forskel hver dag, for dem du er sammen med. Der skal så lidt til at glæde andre. Lad os gøre mere af det gode for hinanden!

3 comments on “Så lidt skal der til”

  1. Fantastisk kollega du har der….slå mig lige, fik jeg nogensinde givet dig chokolade med appelsinsmag?
    Fedt at du trives!

    • Ja – det er en meget god kollega:) Nej det gjorde du faktisk ikke… men må jeg ikke få et glas koldt hvidvin istedet? Hva hva hva?

      • Jo, men det skal jo være en torsdag formiddag så….og dem har jeg ikke så mange af, hvor jeg er hjemme.
        Men jeg kan alternative dage bruges, er jeg frisk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *