Jeg syr lidt hver dag – eller jeg prøver i hvert fald på at nå det. Jeg tænker nemlig ikke på andet imens, så det er den bedste måde at koble af på for mig.

Idag stod på en af de mere irriterende udfordringer, jeg ikke før har prøvet – at sy knaphuller. Nuvel, tænkte jeg igår, jeg ser sgu da lige en af Skaberlyst´s videoer om, hvordan man syr sådan en mindre lille detalje. Og det ser virkelig let ud og endnu mere optur er det, da jeg finder ud af, at min symaskine nærmest laver det selv med et automatiseret knaphul. Hvor heldig har man lige lov at være. På med den specielle knaphulstrykfod og igang. Og så stoppede legen ellers dér.

Lortemaskinen ville overhovedet ikke som jeg ville og som altid, når teknikken er super irriterende, bliver jeg skide sur og sidder der og råber af maskinen. Alt imens katten sidder og kigger undrende på mig og min teknikermand råber fra sofaen, om han lige skal se på det.

Du kan glemme det. Jeg fixer det selv. Og det gjorde jeg så. Ud af den blå luft og efter ca 35 forsøg (I kan heldigvis kun se et lille bitte udvalg af prøvehuller på billedet), lykkedes det at lave et knaphul i prøvestoffet og lave to meget fine huller i den 50´er kjole, hvor overdelen nu er helt færdig. Så gik der også en time med det. Samtidig kom det gode humør tilbage. Og maskinen syr det faktisk selv. Det næste er den usynlige lynlås jeg skal have sat i. Men det må vente til imorgen

.IMG_2717

I øvrigt siger Professorinden, at hvis man kommer til at lave sit knaphul for stort, kan man bare sy en trense i midten og sætte to knapper lige ved siden af hinanden. Smart nok. IMG_2716

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *