Der er lidt ventetid over at vente på baby lige nu. Sådan lidt vakuum – agtigt. Vi venter på noget og skal samtidig huske at nyde den sidste tid, hvor vi kun er voksne. Men vi glæder os også! Jeg har ingen problemer med at få tiden til at gå, men jeg kan godt mærke, at jeg bliver nødt til at stimulere min hjerne lidt, hvis den ikke skal gå helt i stå.

Det fede ved den her tid er, at jeg når at lave virkelig mange kreative ting. Jeg ved godt, at det stopper brat lige om lidt og at når baby kommer, bliver der ikke meget tid til at strikke. Til den tid vil jeg måske hellere have en lur. Så jeg nyder at sidde med en lækker kop kaffe om morgenen (med fløde i selvfølgelig) og strikke og ikke mindst tænke over, hvad jeg skal igang med næste gang. Og det griber om sig. Forleden kom jeg i tanke om, at jeg egentlig snart burde lave noget til mig selv. Det bliver vintagestrik fra bogen Glamourstrik, som er spækket med lækkerier fra 30, 40 og 50´erne. Så kom jeg til at bestille nyt garn, denne gang fra Rasmilla. Jeg fandt Tusindfryds hverdagsuld i lækker blå og luksusgarn fra Rasmilla i solgul.

Jeg glæder mig til at få garnet på pindene!

I denne uge blev jeg færdig med et sæt til baby – luffer og hue i smockmønster fra bogen Mormors babyklassikere, som jeg før har nævnt her. Det er strikket i Tusindfryds ultrabløde engleuld.

Lige nu er jeg igang med en islandsk sweater i tyndt uldgarn – men den må du få at se, når den er færdig:)

Ha´ en skøn søndag!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *